Gendoping er på alle måder anderledes og mere kontroversielt end den doping, vi kender i dag. I sin nuværende form er den hamrende farlig, men udvikles den korrekt, kan den blive et effektivt middel til at gøre kroppen stærkere, og så er det ikke engang kunstigt. Det skriver Ugeskrift for Læger.
Ideen med gendoping er, at man sprøjter et gen ind i kroppen, der gør, at kroppen selv begynder at forøge eksempelvis muskelmassen. Det rejser spørgsmålet, om man overhovedet kan kalde noget for doping, hvis kroppen selv producerer det? Det er spørgsmål som dem, der skal besvares af forskningen over de næste mange år. Indtil videre er genterapi kun testet på mus, men i princippet kan genterapi allerede bruges på mennesker. Det mener Peter Schjerling, der er molekylærbiolog på Rigshospitalets afdeling for molekylær muskelbiologi.
»Hvis man bare ville gøre det uden hensyn til risiko, så kunne man gøre det allerede,« siger Peter Schjerling og fortsætter.
»Problemet er bare, at man på ingen måde kan forudsige, hvor meget, der bliver produceret. Når man eksperimenterer med almindelig doping, så kan man selv stoppe. Men med gendoping er det cellerne selv, der producerer, og så er det bare ærgerligt. Hvis kroppen for eksempel begynder, at producere for meget EPO, så er man alvorligt på spanden,« siger Peter Schjerling, der er bange for, at nogen sportsfolk er villige til at løbe den risiko.
»Nogle af de folk, der doper sig, er hamrende ligeglade. Hvis de minimalt tror på, at det giver en fordel, så er de villige til at gøre hvad som helst,« siger Peter Schjerling, og tilføjer,
»Men man skal godt nok være dum.«
Han bakkes op af Verner Møller, der er professor i idrætsteori ved Århus Universitet.
»Jeg tror, at grænsen går der, hvor man begynder at ændre på sig selv.« Betyder det at ændre udseende?
»Ja, Grænsen går ved det inhumane,«
Sportsverden har vist interesse
Grunden til, at der bliver forsket i genterapi, er, at det på sigt kan hjælpe med at helbrede en række sygdomme. Men nogle forskere har allerede fået henvendelser fra trænere i sportsverdenen, der ville vide, hvor langt forskerne er med udviklingen af genterapi. Derfor kom gendoping også på den internationale dopingliste i 2003. Men det er mest for syns skyld, for der findes ingen måde at afsløre det på. Så når forskerne får udviklet genterapien, så har dem, der arbejder med at bekæmpe doping, et problem.
10 år fra gen-dopingtest
En løsning kunne være, at sportsfolk skulle aflægge en genetisk profil, allerede før de begynder karrieren. Men det er heller ikke uproblematisk, mener Peter Schjerling.
»Det (gendopingen red.) kan være i musklerne men ikke i blodet og omvendt. Så hvad skal man tjekke. I tilfældet med muskelbiopsi, så kræver det jo, at man går ind og tager en lille bid af musklen, og det er jo nok lidt voldsomt for at få en prøve, man måske en gang i fremtiden kan bruge til noget,« mener Peter Schjerling. Når det er sværere at afsløre gendoping end almindelig doping, så er det fordi, at der ikke er noget kunstigt stof i kroppen, som man kan identificere fra de naturlige stoffer. Derfor står dopingbekæmpere verden over, overfor en hel ny udfordring. Verdensdoping-agenturets (WADA) videnskabelige direktør, Dr. Olivier Rabin, mener, at det vil tage 10 år at finde en brugbar dopingtest. Derfor er videnskaben som sædvanligt sat bagud. Men det er ikke så slemt, som det lyder, mener Peter Schjerling.
»Vi er ikke så langt bagud som med andre dopingmidler. Så i princippet kan vi måske komme på forkant, hvis vi kommer i gang nu.«
Det samme mener Danmarks medlem af WADA, kulturminister Brian Mikkelsen (K).
»Vi ved meget, og også mere end folk tror vi ved. Men jeg vil ikke sige for meget, for det skal være en overraskelse for dopingsynderne,« siger Brian Mikkelsen.
Er det overhovedet snyd?
Men professor i idrætsteori Verner Møller vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om doping, når man ikke bruger unaturlige stoffer.
»Hvad nu, hvis vi finder et middel, der er fuldstændig fri for bivirkninger. Som der kan få dig til at hoppe hurtigere, løbe hurtigere, og gøre det lettere at bære vores poser hjem fra bageren og gøre at vi kan blive 200 år i stedet for 100. Ville mennesket så ikke tage sådan et middel i brug? Og skulle folk, der dyrker idræt, så ikke have lov til det også?« spørger professoren. Et spørgsmål som Brian Mikkelsen ikke er lang tid om at besvare.
»Gendoping er doping, og det skal bekæmpes,« siger han kompromisløst.