Faglig erhvervserfaring hører til blandt sjældenhederne hos de danske ministre.
Kun fem ud af 21 ministre har erfaring, der er relevant i forhold til deres ministerium. Det viser en gennemgang af deres generalieblade, som Kristeligt Dagblad har foretaget.
En af de få ministre, der bryder med tendensen, er udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), som blandt andet har en ph.d. i international økonomi med i bagagen. Derudover har han både været international chef for Folkekirkens Nødhjælp og professor i udviklingsøkonomi. Disse erfaringer hjælper efter eget udsagn Friis Bach i ministerkontoret.
- Fordi jeg kom med den ballast, jeg har, kom jeg også med en række ting, jeg vidste, hvordan jeg ville lave om. Det at have en stærk faglig ballast gør, at du kan sætte dig op mod et system, som har en tendens til at være konservativt og forsigtigt, siger han til Kristeligt Dagblad.
Både politisk kommentator og kommunikationskonsulent, Rasmus Jønsson, og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Peter Kurrild-Klitgaard, vurderer det som en klar fordel, når en minister har faglig erfaring med sit ministerområde. I den forbindelse fremhæver Peter Kurrild-Klitgaard især Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet som tunge poster at være i spidsen for uden relevant erfaring.
Anders Fogh Rasmussens (V) tidligere rådgiver, Michael Ulveman, er dog direkte uenig. Han mener, at en minister først og fremmest skal være en stærk politisk leder, og han henviser til eksempler på, at ministre har glemt deres lederrolle og i stedet har ageret som øverste embedsmand.
- Det mest fremtrædende eksempel er Poul Nyrup Rasmussen(S), som med sin økonomiske ekspertviden og baggrund i fagbevægelsen brugte al for meget tid på at nørde rundt i lovforslag og notater. Han mistede det politiske overblik og så ikke værdidebattens betydning. Det førte ultimativt til hans fald, siger han til Kristeligt Dagblad.
Newspaq