Fogh siger,
at det er ok – og så vil kronprinsen afsted til OL i Beijing.
Det er meldingen
fra Kongehuset, efter at blandt andre den britiske prins Charles har besluttet sig
for at blive væk fra OL i Kina senere på året.
- Vi har
noteret os, at statsministeren ikke fraråder kronprinsen i at deltage ved OL i
Kina, siger Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, ifølge TV 2.
Udmeldingen
kommer, efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde i dag gjorde det klart, at
han ville finde det underligt, hvis kronprinsen ikke deltager, når Danmark alligevel
har atleter med i Beijing.
Det er dumt at blive
Også det
nuværende danske medlem af den olympiske komitee, Kai Holm, mener, at
kronprinsen skal afsted.
- Jeg synes,
det er dumt, hvis man som kongelig person forsøger at lave politik ud af noget,
som man egentlig ikke skal blande sig i. Det er meget fint, hvis politiske
organisationer som Greenpeace og andre søger at fremme deres sag, men hvis en
kongelig begynder at gå ind i politik på den måde, så udsætter han sig for
meget kritisk behandling, siger Kai Holm ifølge TV 2.
Det er undertrykkelsen
af Tibet, som har fået prins Charles til at blive væk. I går opfordrede den danske støttekomité for Tibet kronprinsen til at blive hjemme.