Skrevet af Jakob Melgaard, jame@avisen.dk

En stor gruppe kroatiske journalister står tålmodigt og venter ude foran døren til det kroatiske landsholds omklædningsrum. Det er over en time siden kampen mellem Norge og Kroatien blev fløjtet af og stadig har superstjernen Ivano Balic ikke vist sig.

I timerne forinden har han med ni mål haft sin meget store andel i det uafgjorte resultat, der sendte Kroatien i semifinalen på bekostning af netop Norge.

Nu venter de kroatiske journalister tålmodigt på at få en sejrskommentar fra helten: Hver gang døren til omklædningsrummet går op, stilner diskussionen og alles opmærksomhed vender sig mod døren. Men Ivano Balic kommer stadig ikke ud.

Det gør i stedet træneren Lino Cervar. Han vader dog ubekymret forbi journalisterne uden at værdige dem et eneste blik. Et par følger efter Hr .Cervar, men de fleste bliver på deres post.

Lidt efter går døren op igen, og så kommer han endelig.

Men det ligner ikke en superstjerne, den person, der kommer ud. Krumbøjet, som en gammel kone, med flere plastre ved det ene øje, og røde mærker på det andet. Og så ser han træt ud. Gammel og træt.

De kroatiske journalister tøver et øjeblik, hvor der er helt stille… Og så fyrer ellers kroaterne løs med deres spørgsmål.

Ivano Balic støtter sig tungt til rækværket, og svarer kun langsomt på spørgsmålene. Han er træt efter kampen mod Norge. Men ikke kun det, viser det sig, da han svarer på Nyhedsavisens spørgsmål på engelsk.

- Jeg er skadet. Jeg kom til EM uden at have trænet ordentligt i to måneder, og nu er jeg skadet, siger han.

Hvor?

- I ryggen!  Jeg skal have behandling af lægen nu, siger han lidelsesfuldt.

Det lyder og ser slemt ud, men skal nok gå over, forsikrer han.

Bliver du klar til semifinalen lørdag?

- Jeg spiller!, svarer han en anelse sammenbidt, før han i et lidt mere muntert toneleje benytter lejligheden til at sende en hilsen til sin holdkammerat i den spanske klub Portland San Antonio, landsholdsspilleren Lars Jørgensen.

- Jeg håber, at Danmark vinder deres semifinale, og så håber jeg, at vi vinder vores, så jeg kan mødes med Lars Jørgensen i finalen, slutter han.

Og så humper han ellers langsomt af sted i retning af udgangen.

- Sådan er han bare. Doven. På lørdag spiller han igen, kommenterer en af de kroatiske journalister.