Målingerne forud for dagens folkeafstemning i Kroatien er entydige: Landet på Balkan er på vej ind i den Den Europæiske Union.
Dermed ser Kroatien ud til at blive det andet eks-jugoslaviske land, der bliver optaget i EU efter Slovenien.
De forskellige målinger viser alle mellem 55 pct. og 60 pct. tilslutning til EU-medlemskab, og dagens afstemning er så sidste sten på vejen, der foreløbig har bestået af syv års forhandlinger om medlemskab af unionen.
Stemmer Kroatien ja som ventet, er landet fuldgyldigt medlem fra 1. juli 2013.
Og stemmer de nej, ja så har præsident Ivo Josipovic bebudet en ny afstemning om medlemskab næste år.