Hovedpersonerne i den nye bog Filmbyen var ikke mødt op til gårsdagens velbesøgte debat-arrangement i Cinematekets kælder på Gothersgade i København. Zentropa-chefen Peter Aalbæk Jensen stod ellers på plakaten, men den storskrydende film-boss havde åbenbart lagt andre søndagsplaner.

Så hvis publikum var kommet for at få nogle glidende tacklinger fra manden med cigaren samt fra de andre instruktører, der udtaler sig lidet flatterende om hinanden i Filmbyen , var de gået forgæves.

Konflikt mellem brødre

Medierne har i de seneste dage ellers svælget i personfnidderet mellem de største danske instruktør-navne, hvilket nok var årsag til det talstærke fremmøde i Cinemateket.

Konflikten mellem dogmebrødrene Thomas Vinterberg og Lars von Trier har længe været en offentlig hemmelighed, men i denne uge brød uenighederne mellem de to så igen ud i lys lue. Vinterberg er i Filmbyen citeret for at sige at han »fik nok af at være klovn i Triers cirkus.«

Zentropa er business

Mundhuggeriet mellem to af dansk films største navne bunder i en grundlæggende forskel på filmselskaberne Nimbus og Zentropa, som i 1999 sammen forlod lokalerne i Ryesgade i København til fordel for barakbyen i Avedøre. Stifterne af Nimbus Thomas Vinterberg. Bo Ehrhardt og Birgitte Hald fik hurtigt rollen som de små i forhold til Zentropa, der med Aalen og von Trier i spidsen ifølge Birgitte Hald har sat sig tungt på Filmbyen.

»Det kan godt være, at Lars von Trier har sagt, at alle skal være lige i Filmbyen, men han har aldrig ment det,« sagde Birgitte Hald på debat-arrangementet.

Derfor skal der efter Halds mening »ske noget nyt i Filmbyen,« hvis Nimbus fortsat skal have sit hovedkontor ved siden af storebroren Zentropa.

»Zentropa er mest interesseret i sit firma, mens vi i Nimbus koncentrerer os mere om at lave spillefilm,« kom det fra producent og producer Birgitte Hald.

Med den svada var der lagt låg på konflikten mellem Nimbus og Zentropa. Resten af debat-arrangementet gik meget sigende med at forklare, hvorfor dansk film er nede i en bølgedal.

Farvel guldalder?

Blandt andet er danske film i år ikke repræsenteret på en række store filmfestivaler, men det havde Zentropas økonomidirektør Peter Garde en god forklaring på.

»I Danmark bliver der hvert år lavet 20-25 film, som skal konkurrere mod 1500 film på en filmfestival, så det er noget af et nåleøje.«

Birgitte Hald mente, at den øjeblikkelige kunstneriske krise i dansk film er et udtryk for, at pengekassen er tom.

»Det er ikke sexet at tale om, men der er en økonomisk krise i dansk film. Og når der ikke er penge, bliver man forsigtig og satser på det sikre.«

Thomas Vilhelms bog Filmbyen udkommer i dag.