Stenhuggeren, Camilla Läckberg, 480 s., 299 kr. Art People. Udkom i går
JJJJ
En fisker hiver en lille pige ud af sit garn, og druknedøden ligger snublende nær. Obduktionen viser ja, men det er ikke i havet, pigen er druknet, for der er ferskvand i lungerne – og blå mærker på halsen. Og pludselig er det altså ikke et uheld, men mord. Det lokale politi i Fjällbacka indleder med politimanden Patrick Hedström i spidsen efterforskningen. Hvem har myrdet den blot syv-årige Sara – og hvorfor.
Det er hovedplottet i denne aldeles glimrende, forholdsvist effektive og underholdende krimi fra Sveriges udkant. ’Stenhuggeren’ er den tredje i en serie om politimanden Patrick Hedström og hans kæreste, forfatterinden Erica Falck.
Läckbergs krimidebut, Isprinsessen , gav hende fremragende anmeldelser, og i hjemlandet Sverige blev Prædikanten , der er den anden i serien, i 2004 nomineret som årets bedste krimi. Alle tre har ret usædvanligt ligget på den svenske bestsellerliste på samme tidspunkt. Det har naturligvis givet Camilla Läckberg titlen Nordens nye krimidronning , et udtryk der efterhånden bliver stemplet i nakken af enhver velsælgende, kvindelig krimiforfatter. Et lidt mærkeligt udtryk, for hvad kalder man de mandlige skribenter i samme kategori? Krimikonger?
Og fødselsdepression
Den nutidige mordefterforskning i ’Stenhuggeren’, der fører vidt omkring og afslører utallige grumme familiehemmeligheder, brydes af kapitler med historien om livet for en ondskabsfuld overklassetøs fra 1920’erne og til i dag. Og undervejs er man ikke i tvivl om, at efterkommerne af den ubehagelige pige, er blandt nutidens mordere. Vi får altså historiske livsbeskrivelser, der er så onde, at det næsten kun kan ende dér, hvor det gør: Med mord. Men hvem er det af flere mulige?
Efterforskningen leder
Mens vi følger efterforskningen af mordet på Sara, følger vi med i Patricks forhold til kæresten Erica, der to måneder tidligere har født en datter og nu vistnok lider af en fødselsdepression.
Der er lige dele privatliv og mordefterforskning i krimien, og det vil givetvis skræmme en del mandlige læsere væk at skulle læse side op og side ned om bleer, depressioner og problemer i kæresteforholdet, men det er synd, for bogen er både velskrevet og velturneret. Plottet holder kort og godt. Omend denne tredje krimi fra Läckberg ikke er helt så højeffektiv som de to forgængere. Derfor kun fire stjerner denne gang.