Når en krigsveteran med svære symptomer på både PTSD, kronisk depression og personlighedsændring søger om erstatning for arbejdsskade, ses skaden som værende væsentligt mindre end hos en, som har mistet to tommelfingre.
Det fremgår af den tabel som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bruger til at vurdere varige mén i forbindelse med arbejdsskader. Ifølge tabellen er det højeste man kan få for psykiske lidelser 35 procent. Hvis man mister begge tommelfingre er tallet på 45 procent, mens at amputation i knæet eller på låret med god protesefunktion er 50 procent.
Hvis du ”kun” har svær PTSD ligger det på 25 procent, hvilket svarer til at miste en enkelt tommelfinger.
Hos Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) vil man ikke undervurdere, hvor invaliderende det er at miste en finger eller et ben. De synes dog, at tallene tegner et billede af, at man ikke anerkender hvor invaliderende psykiske lidelser er.
- Et mistet ben er jo på mange måder nemmere at kompensere for med proteser og lignende, det kan man ikke med en psykiske lidelse, siger Åse Lindman, der er juridisk konsulent i HKKF med speciale i arbejdsskader.
Svært at få erstatning for det, du ikke kan se
En gennemgang fra Ugebrevet A4 viser i dag, at veteraner fra de danske krige har så mange psykiske skader, at erstatningen i løbet af to år har rundet en milliard og dermed er Danmarkshistoriens største sag om erstatninger for psykiske arbejdsskader.
Alligevel oplever veteranerne ikke, at deres psykiske skader anerkendes på lige linje med fysiske skader.
- Mentabellen er opbygget, så du kan få mest for det du kan se på et røntgenbillede. Det er sværere med det, der er et syndrom, hvor man skal vurdere det ud fra symptomer, personen selv oplyser, forklarer Åse Lindman.
Når erstatninger for arbejdsskader skal opgøres, vurderes de helbredsmæssige følger(ménet) for sig og de økonomiske (erhvervsmæssige)følger for sig. Soldater med svær PTSD er sjældent i stand til at arbejde. Hvis det anerkendes, vil de typisk få meget høje erhvervsevnetab.
For soldater med PTSD er det dog ikke kun arbejdslivet, der påvirkes. Det er hele livet, der bliver sværere at leve:
- Det påvirker alt, hvad de laver. Man kan ikke se PTSD, men nogle af veteranerne kan ikke færdes på gaden, fastholde familiære eller andre sociale relationer. Man mister sig selv, som den man kendte. Niveauet for psykiske skader, står slet ikke mål med, hvor invaliderende en psykisk skade er, forklarer Åse Lindman.