Når danske krigsveteraner søger om erstatning for psykiske arbejdsskader som PTSD, giver det ikke lige så meget som fysiske skader.
- For os er det helt uforståeligt, at en veteran med svær PTSD, ikke kan få lige så meget som en, der har mistet to fingre. Når vi kigger rundt på nogle af de her gutter, så er de skadet i den svære ende. De har helt vildt svært ved at få et liv til at hænge sammen, siger talsmand for Veteranalliancen Claus Stenberg.
Han mener, at det er uanstændigt over for de veteranerne, der gik i krig for Danmark og kom hjem med skader på sindet.
- Politikerne vil ikke betale den gæld, de stiftede, da de sendte Danmark i krig. De vil kun betale for selve krigen og ikke for følgeskaderne, siger Claus Stenberg.
"Det er ikke retfærdigt"
En gennemgang fra Ugebrevet A4 viser i dag, at veteraner fra de danske krige har så mange psykiske skader, at erstatningen i løbet af to år har rundet en milliard. Dermed er det Danmarkshistoriens største sag om erstatninger for psykiske arbejdsskader. Det sker efter, at partierne bag forsvarsforliget i 2013 vedtog, at veteraner skulle have lettere ved at få anerkendt deres psykiske lidelser som en arbejdsskade. Dengang troede man, det ville koste 450-500 millioner kroner.
Selv om det er blevet lettere at få anerkendt de psykiske lidelser, bliver de ikke betragtet på lige linje med de fysiske skader. Det fremgår af den tabel som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bruger til at vurdere arbejdsskader. Her gives varige skader en méngrad. Og svær PTSD har et tal, der er lige så højt som at miste en tommelfinger.
Tallet fra tabellen kombineres med en vurdering af det erhvervsmæssige tab for at finde frem til erstatningen. Dermed kan erstatning til soldater med PTSD, der ikke kan passe et arbejde, blive større. Ifølge veteranerne løser det ikke problemet:
- Det er jo kombinationen af de to ting, der giver erstatningen. Selv om du har et højt erhvervsevnetab, så får du jo stadig en mindre kompensation, når de ikke anerkender psykiske lidelser i lige så høj grad som fysiske, siger Claus Steenberg og uddyber.
- De fysisk skadede kan få over 100 i méngrad, hvilket svarer til, at du har mistet hele din krop. Det kan være, hvis man har mistet to ben og en arm. Det skal man selvfølgelig have erstatning for, men vi har svært ved at se, at han er nævneværdig hårdere ramt end en veteran med PTSD, personlighedforandring, social angst og kronisk depression.
Han mener ikke, at der er ret og rimelighed i de nuværende vurderinger:
- Spørgsmålet er, om de her veteraner nogensinde kommer i stand til at forsørge sig selv og deres familie. Jeg ser mange eksempler på veteraner, der aldrig kommer i nærheden.