En nu 41-årig veteran fra borgerkrigen på Balkan slæber staten i retten. Den tidligere soldat vil have rettens ord for, at hans job på Balkan er årsag til hans diagnose på post-traumatisk stress (PTSD).

MG, der er tidligere konstabel, har i otte år kæmpet for at få anerkendt sin psykiske sygdom, PTSD, som en arbejdsskade, men indtil nu har hans kamp været forgæves.

Myndighederne mener ikke, at de hændelser MG har været vidne til på Balkan er så traumatiserende, at de kan have trigget hans PTSD. Faktisk mener de slet ikke, at han lider af PTSD på trods af utallige speciallæge-erklæringer og journalnotater, der siger det modsatte.

Retslægerådet skal høres

"Både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen er mildt sagt uforskammede. En ting er, at de har syltet min sag, men det værste er, at de mener at vide bedre end lægevidenskaben. Jeg håber virkelig, at dommen falder ud til min fordel, så den her stævning kan hjælpe andre, der har fået PTSD på jobbet," siger MG.

Krigsveteranen vil i første omgang få den øverste lægelige instans i landet - Retslægerådet - til at give myndighederne klar besked, når det kommer til krigstraumer. Derefter vil det være op til dommerne at vurdere sagen og tage stilling til, om Ankestyrelsen stiller for strenge beviskrav.

"Så vidt jeg ved, er den her sag den første af sin art herhjemme. Altså vil Retslægerådets svar på vores spørgsmål skabe præcedens i andre arbejdsskade-sager. Og vi håber selvfølgelig, at vi får ret i, at MG er blevet psykisk syg af sit job, og at det vil gøre livet lettere for andre PTSD-ramte i lignende sager," lyder det fra advokaten, der er tilknyttet firmaet Elmer & Partnere.

Bare en af mange sager

MGs sag er en af mange soldatersager, der lige nu ligger på Mads Krøger Prammings skrivebord.

"Soldaterne er sådan set ligeglade med, hvilken diagnose de har, og det er jeg også. Det vigtige for os er ikke, om diagnosen hedder PTSD, personlighedsændring som følge af katastrofeoplevelse eller noget tredje. Det vigtige er, om soldaterne er blevet psykisk syge af at være i krig," siger han og tilføjer:

"Vi går efter at få sagen prøvet i Landsretten, fordi vi så får mere end en dommer til at træffe afgørelsen, og fordi vi så kan anke til Højesteret, hvis vi skulle gå hen og tabe sagen. Det kan være afgørende i en principiel sag som den her."

Veteranforening: Sørgeligt

I veteranforeningen Krigsveteraner & Pårørende bakker formanden MG 100 procent op, men han er skuffet over, at en stævning er nødvendig.

"Det er sørgeligt, at beviseligt syge mennesker må gå så langt for at få, hvad de har krav på. Det burde jo ikke være til debat, om en soldat er blevet syg eller ej, når flere læger uafhængigt at hinanden siger god for, at soldatens diagnose stammer fra krigen," lyder det fra Lars Christensen.

MG har fået bevilget fri proces, fordi Civilstyrelsen mener, at der er en chance for, at myndighederne har fejlet i behandlingen af hans sag. Og det gør MGs advokat, Mads Krøger Pramming, fortrøstningsfuld:

"Det her er sidste udvej for MG. Han kan vælge at droppe sagen eller at slæbe staten i retten. Min klient og jeg har valgt det sidste, fordi vi vil have afklaret to ting. Hvad fejler MG? Og skyldes sygdommen hans tidligere job i Forsvaret?"

Holder ud

Selvom han efterhånden er godt og grundigt træt af at kæmpe, ønsker MG ligesom sin advokat at gå hele vejen.

"Et år fra eller til gør ingen forskel for mig. Det har været et helvede at skulle genopleve de traumer, som jeg forsøger at fortrænge både dag og nat, men sagsbehandlingen har simpelthen været så grotesk, at jeg må holde ud lidt endnu," siger han.

Retssagen er endnu ikke berammet.

MGs fulde navn er redaktionen bekendt.