I 10 år og knap to måneder har myndighederne fortalt Martin Glaw, at han var forkert på den. At han tog fejl, når han hævdede, at han var blevet syg af at være i krig på Balkan.
Faktisk var det ikke kun Martin Glaw, der var gået galt i byen.
Myndighederne mente også, at lægerne havde drukket af patientens natpotte. De tre har uafhængigt af hinanden bekræftet, at den tidligere soldat lider af krigstraumer. Men den godtog myndighederne heller ikke.
I dag ved Martin Glaw, at han og lægerne havde ret.
I starten af marts anerkendte myndighederne, at hans psyke har taget varigt skade af tiden som NATO-soldat i Bosnien i 1996.
"Det er en befrielse, at jeg ikke skal bokse mere med Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen," siger den i dag 43-årige krigsveteran og tilføjer:
"Det har været umenneskeligt. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende."
Lettet, men skuffet
Fra 2003 til 2011 nægtede Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen at give Martin Glaw erstatning. Begrundelsen var, at der ikke var en sammenhæng mellem hans psykiske lidelse og missionen på det krigshærgede Balkan.
Den tidligere soldat havde ellers tre lægers ord på, at han lider af post-traumatisk stress. Det, der i gamle dage hed granatchok.
"Jeg mistænker myndighederne for at forsøge at køre mig træt. Det er lige før, at jeg tror, at det har været en bevidst strategi," siger Martin Glaw, der har været tæt på at bryde helt sammen.
Først da han med hjælp fra en advokat stævnede Ankestyrelsen i 2011, kom der skub i tingene. Styrelsen er landets øverste klageinstans på velfærdsområdet.
"I mit sind er der ingen tvivl. Min sag var aldrig blevet genoptaget, hvis ikke vi havde stævnet Ankestyrelsen," siger førtidspensionisten, der har fået økonomisk hjælp af Soldaterlegatet.
Han er lettet, men også dybt skuffet.
"Mit job var at forsvare freden og Danmark med mit liv, men den danske stat var der ikke for mig, da jeg blev syg," forklarer den tidligere soldat.
"Andre skal ikke syltes som mig"
Martin Glaw bliver aldrig rask.
Han har stadigvæk symptomer i form af "angst, undvigeadfærd, mareridt, flashback, irritabilitet, vagtsomhed, søvnbesvær, træthed, koncentrationsbesvær og isolationstendens", som Arbejdsskadestyrelsen skriver i anerkendelsen af arbejdsskaden.
"Jeg har været virkelig tæt på at give op, men jeg har holdt ud i håbet om, at min sag ville hjælpe andre krigsveteraner. Det er dem - ikke pengene - der har været drivkraften," siger Martin Glaw.
Han har tidligere medvirket anonymt i artikler her på Avisen.dk, men nu står han frem med navn og foto.
"Det er slut med at være anonym. Andre skal ikke syltes som mig," siger konstablen, der kun havde én metalplade til den skudsikre vest, mens han var udsendt. Normalt har du to plader, så du er beskyttet mod skud både forfra og bagfra.
Hvem fejler hvad?
Arbejdsskadestyrelsen har fastsat Martin Glaws méngrad til 20 procent, men vil ikke anerkende, at han lider af post-traumatisk stress. Det, der i gamle dage blev kaldt granatchok.
Erhvervssygdomsudvalget under styrelsen kalder hans lidelse en "angst- og depressionstilstand".
Det forstår krigsveteranen ikke, for da han i 2010 fik anerkendt en arbejdsskade i den ene hånd - der intet har med borgerkrigen på Balkan at gøre - brugte styrelsen netop den "post-traumatiske belastningsreaktion" som begrundelse for at give Martin Glaw et tab af erhvervsevne på 40 procent.
"Du har i meget begrænset omfang en rest-erhvervsevne, du kan udnytte til at skaffe dig indtægt. Den er nedsat dels som følge af din håndledsskade dels som følge af dine forværrede psykiske gener. Vi vurderer, at din rest-erhvervsevne er nedsat med i alt 80 procent, og at halvdelen kan tilskrives arbejdsskadens følger," skrev Arbejdsskadestyrelsen.
"Det ene øjeblik har jeg post-traumatisk stress. Det næste øjeblik har jeg angst og depressioner. Når det er til myndighedernes fordel, kan jeg godt få diagnosen, men når det er til min fordel, kan jeg ikke få den," siger en forvirret Martin Glaw, der endnu ikke ved, hvad tabet af erhvervsevne bliver fastsat til denne gang.
Hans advokat er lige nu i dialog med Ankestyrelsen. Det er uvist, hvordan de to parter får lukket stævningen ned.
"Du og en kollega på patrulje blev omringet af en ophidset folkemængde, som var midt i en begravelse. I kunne ikke vende om og køre væk, og på et tidspunkt hev en mand fat i dig gennem ruden, greb fat i struben på dig og råbte dig ind i ansigtet. Da I ville køre videre, kom flere mennesker til, og i ophidselse rokkede de bilen frem og tilbage og forsøgte at komme ind i bilen. I vidste ikke, om de var berusede eller bevæbnede."
Kilde: Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af Martin Glaws arbejdsskade