Marianne Newes indbakke stod ikke stille ret længe ad gangen. Nedsættende mails blev ved og ved med at tikke ind fra fra chefen. Og ikke nok med det.

Chefen i internetfirmaet Jubii, hvor hun arbejdede, overdængede hende med overarbejde i to år.

Den 41-årige HKer har siden mobberiet fået rettens ord for, at det var grov mobning. Og flere fagfolk har uafhængigt af hinanden givet hendes to-årige ansættelse hos Jubii ansvaret for hendes diagnose, der er post-traumatisk stress (PTSD).

Men Arbejdsskadestyrelsen  (ASK) nægter nu på syvende-ottende år at anerkende Marianne Newes psykiske sygdom som en arbejdsskade.

Truet, men ikke med våben

Marianne Newe blev nemlig ikke truet med et våben, som for eksempel nogle bankansatte bliver det. Hun blev i stedet tæppebombet med nedsættende mails fra chefen og bebyrdet med overarbejde, og det mener ASK altså ikke er nok til at retfærdiggøre en erstatning.

Og det sker ofte, lyder det fra både HK Danmark og Dansk Socialrådgiverforening.

Psykisk syge kontorassistenter og socialrådgivere får ikke anerkendt deres arbejdsskader, hvis de ikke har haft et enkeltstående traume som for eksempel en trussel med en slagterkniv.

"Vores medlemmer har svært ved at leve op til Arbejdsskadestyrelsens (ASK) strenge krav om dokumentation. For eksempel kræver ASK, at de PTSD-ramte har været ved lægen med deres symptomer senest et halvt år efter deres belastning, og det er der flere, der ikke har. Ergo kan de ikke få erstatning," siger Anne Marie Bryde, der er socialrådgiver i HK Danmark.

[pagebreak]

Kollegerne tør ikke vidne

Hun tilføjer, at medlemmer med andre psykiske lidelser efter eksempelvis mobning heller ikke kan få erstatning.

"De har svært ved at få kolleger til at vidne, fordi kollegerne er bange for at blive fyret," siger Anne Marie Bryde.

Nu føler 41-årige Marianne Newe, at hun er endt i en syltekrukke på en hylde i Arbejdsskadestyrelsen.

"Da jeg anmeldte min arbejdsskade tilbage i 2003-2004, forestillede jeg mig, at jeg ville få et lynhurtigt svar. Jeg var naiv og tænkte, at min sag skriger så meget til himlen, at den selvføgelig ville retfærddiggøre en erstatning."

"Så da jeg fik det første afslag, blev jeg dybt chokeret. ASK mener ikke, at min PTSD er arbejdsrelateret, fordi jeg ikke har været ude for en enkelt traumatisk hændelse. Men hvad mener de så, at der er gået galt?" spørger Marianne Newe og forsætter:

"ASK må jo tro, at jeg har siddet forkert på potten, da jeg var lille, men jeg har aldrig før haft en skrøbelig psyke. Det var først, da jeg blev mobbet på mit job, at jeg gik ned."

Konsekvenser for arbejdslivet

Ifølge HK Danmark har afslagene store konsekvenser for de berørte.

"Når vores medlemmer skader ikke bliver anerkendt, får de ingen æresoprejsning. Det har den konsekvens, at de tror, at det er dem, der er noget galt med, og det kan påvirke resten af deres arbejdsliv," siger Anne Marie Bryde.

HK så gerne, at Arbejdsskadestyrelsen lempede lidt på kravene til dokumentation i sager om psykiske arbejdsskader.

Ender i syltekrukke

Problemet er ifølge HK og Dansk Socialrådgiverforening, at Arbejdsskadestyrelsen baserer sine afgørelser på Verdenssundhedsorganisationen WHO's definition af PTSD.

I definitionen står der, at et af kravene er, at den pågældende blive udsat for en traumatisk begivenhed, der skal være 'af en exceptionelt truende eller katastrofe-agtig natur.'

Et krav, som mange HKere og socialrådgivere ikke kan leve op til, fordi deres psykiske skader typisk er opstået efter langvarig stress. Og derfor ender deres sager ligesom mange krigsveteraners i en syltekrukke.

"Selvfølgelig skal ASK sørge for, at borgere ikke snyder sig til en erstatning, men jeg er imod, at myndighederne baserer deres sagsbehandling på mistillid."

[pagebreak]

"Der vil altid være en lille gruppe, der forsøger at snyde, og det må altså ikke ligge de ærlige til last," lyder det fra Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun tilføjer:

"Man kan sammenligne det lidt med skattemyndighedernes kontrol af rockerne. De drøner rundt i dyre biler på Strandvejen, men at de snyder i skat er jo ikke ensbetydende med, at samfundet brandbeskatter alle andre."

"Jeg synes, at det er en ubehagelig tendens, at myndighederne er skyld i, at syge bliver fastholdt i deres sygdom i årevis på grund af mistillid."

Frygter en kronisk depression

Tilbage hos Marianne Newe i Jylland frygter den 41-årige kvinde, at sagsbehandlingstiden vil give hende en kronisk depression, fordi hendes psyke i forvejen er under pres.

"Jeg føler, at jeg ligger ned, og at sagsbehandlerne i ASK tørrer deres sko af i mig. Jeg kan godt forstå dem, der giver op. For mig handler det ikke om kroner og ører. For mig er det et spørgsmål om anerkendelse."

"Ingen af de mange eksperter jeg har snakke med nægter, at min skade er en arbejdsskade. Hvordan kan det være, at ASK ved bedre end de professionelle?" spørger den forundrede HKer og tilføjer:

"Det er som om, at sagsbehandlerne stikker fingrene i ørerne og lukker øjnene, så de kan slippe for at udbetale erstatninger, men det er jo meningsløst. Det er jo ikke deres egne penge."

Sidste chance

En neurolog har vurderet, at Marianne Newes arbejdsevne er nedsat med 50-70 procent. Sammen med HK forsøger hun at få sin sag forelagt for det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg. Hvis forsøget kikser, har hun udtømt alle muligheder for at få erstatning for sin PTSD.

Ingen kommentar

Det har ikke været muligt at få en kommentar til Marianne Newes sag, fordi Merete Roos, der er faglig chef i ASK, er på ferie i udlandet.

Hun har dog tidligere sagt sådan her om ASKs sagsbehandling af arbejdsskader blandt PTSD-ramte krigsveteraner:

"Vi er upartiske. Vi har intet motiv til at snyde veteranerne for penge, de har krav på. Vi behandler alle sager efter reglerne. Vi har ikke et stort antal omgørelser, så helt håbløse kan vores afgørelser ikke være," lyder det fra Arbejdsskadestyrelsen.