Krigsveteranen Martin Glaw har flere gange været indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Sommetider, fordi traumerne fra tiden på det krigshærgede Balkan blev for store. Sommetider, fordi behandlingen af hans arbejdsskadesag blev for absurd.
I januar 2003 meldte et psykiatrihospital Martin Glaws krigstraumer som en arbejdsskade. Først i marts 2013 fik han tildelt den erstatning, som han har haft ret til i 10 år.
Ifølge hans advokat var han aldrig kommet ud af syltekrukken, hvis ikke han havde stævnet staten.
Avisen.dk har spurgt Merete Roos, der er faglig chef i Arbejdsskadestyrelsen, hvad der er gået galt i Martin Glaws sag.
Styrelse: Vi ved mere end lægerne
Hvorfor har det taget så lang tid at behandle Martin Glaws sag?
"Det har været et langt forløb, og det er en kompleks sag."
"Jeg har stor forståelse for, at det på ingen måde er tilfredsstillende for den tilskadekomne at vente så længe. Undervejs har der været taget stilling til sagen flere gange, og Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen er nået frem til det samme resultat (at den tilskadekomne ikke skulle have erstatning, red.). Det har været en svær vurdering."
Tre speciallæger har uafhængigt af hinanden vurderet, at Martin Glaw lider af post-traumatisk stress. Det lyder som en lige-ud-ad-landevejen-sag. Hvorfor har Arbejdsskadestyrelsen ikke godtaget de tre vurderinger?
"Der ligger flere erklæringer (fra læger, red.) i sagen, hvor der er stillet diagnosen post-traumatisk stress. Men vi mener ikke, at der er tilstrækkelig exceptionel truende eller katastrofeagtige belastninger, der kan begrunde den sygdom."
"Det der kan være forskellen på Arbejdsskadestyrelsen og speciallæger er, at speciallægerne ikke har et fuldt oplyst grundlag om de belastninger, som den tilskadekomne har været udsat for. Diagnosen bliver jo alene stillet på baggrund af en dialog med den tilskadekomne."
"Det hænger slet ikke sammen"
Når nu Arbejdsskadestyrelsen er så sikker på, at der ikke er tale om post-traumatisk stress, hvordan kan det så være, at styrelsen bruger præcis den diagnose i Martin Glaws anden arbejdsskadesag?
"Det hænger slet ikke sammen set med Martin Glaws øjne. Det rigtige udtryk ville være dine psykiske gener. Vi har ikke været inde at kigge på diagnosen som sådan. Vi har bare refereret fra den kommunale begrundelse for førtidspension."
Er det rimeligt, at en psykisk sårbar mand skal igennem et forløb, som det Martin Glaw har været igennem?
"Set i bakspejlet ville det absolut have været ønskeligt, at den afgørelse, der bliver truffet her til sidst, havde været truffet med det samme. Det er beklageligt, at det ikke er sket."
"Martin har fået anerkendt en anden diagnose end post-traumatisk stress. Diagnosen er af Retslægerådet fastslået til at være en angst- og depressionstilstand."
Hvorfor skal sagen helt til Retslægerådet? Hvordan kan det være, at Arbejdsskadestyrelsen ikke selv tænker: Hvis ikke det er post-traumatisk stress, så må det være en anden psykisk lidelse?
"Det er jo ikke vores opgave at stille en diagnose for enhver pris. Vi tager stilling til, hvorvidt en arbejdsbelastning har ført til en sygdom."
Styrelse: Vi er retfærdige
Skal der en stævning til, før en psykisk såret soldat får en retfærdig behandling i en arbejdsskadesag?
"Det mener jeg ikke. Vi har en høj grad af retssikkerhed. Vi har et system, hvor både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan vurdere en sag. I mange andre sager er der jo ikke tale om, at sagen bliver ændret, fordi der er en stævning."
Får Martin Glaws sag betydning for andre sager?
"Jeg mener ikke, at den vil få nogen generel virkning. Det er en helt konkret sag, der nu har fået sin endelige afgørelse."
"Set i bakspejlet ville det absolut have været ønskeligt, at den afgørelse, der bliver truffet her til sidst, havde været truffet med det samme. Det er beklageligt, at det ikke er sket," siger Merete Roos, der er chef for Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen.