Soldater med norsk pas har bedre muligheder for at få erstatning efter fysiske eller psykiske krigsskader end danske soldater.
På fire centrale område er reglerne i Norge markant mere soldater-venlige:
I Norge skal forsvaret bevise, at soldatens skader skyldes noget andet end krigen. I Danmark er det soldaten, der skal bevise, at skaden skyldes oplevelserne i krigen.
Misbrug spænder ben
I Danmark fører et misbrug af alkohol eller stoffer ofte til afslag, fordi myndighederne gør misbruget til årsagen bag lidelsen. I Norge er et misbrug ikke til hindring for veteranen.
De norske veteraner får i modsætning til de danske dækket deres udgifter til speciallæge og advokat, hvis soldaten kan dokumentere en psykisk belastningsskade
Men den vigtigste forskel er, at en dansk soldat, der har fået post traumatisk stress syndrom, skal være udsat for en ’traumatisk begivenhed eller situation af kortere eller længere varighed’ for at få erstatning. I Norge kan det være nok, at man bare har været sendt i krig.
Udsendt alene er nok
"I Norge er der intet krav om, at noget ekstraordinært skal være sket i tjenesten. Det er nok, at tjenesten i sig selv er årsagen," fortæller advokat Claus Brynildsen på vegne af SIOPS.
Reglerne i Norge er kommet ved tilfældighed, fordi det norske forsvar ved en fejl har destrueret de papirer, der beskriver Norges missioner i krigszoner indtil slutningen af 2009. Derfor har soldaterne stået uden noget bevismaterialet og har haft svært ved at få anerkendt deres skader som arbejdsskader.
Men med særordningen giver politikerne det norske forsvar hovedansvaret for arbejdsskaderne.
Politikere vil se på norske regler
På Christiansborg vil to beskæftigelsesordførere gerne se nærmere på de norske regler. For de danske soldater skal have bedre rettigheder end dem, de har i dag, mener Eigil Andersen fra SF og Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.
"Vi er forpligtede til at tage hånd om soldaterne, hvis de får en arbejdsskade under en mission. Den norske model er en måde at løse problemet på, og vi må undersøge om den eller dele af den kan overføres til det danske arbejdsskade-system," siger Bent Bøgsted.
Han erkender, at den blot et år gamle veteranpolitik er mangelfuld. Han ser gerne, at soldaterne får gratis advokatbistand som i Norge.
Eigil Andersen fra Socialistisk Folkeparti lover også at undersøge om elementer fra den norske løsning kan bruges i Danmark.
"Hvis der er gode medicinske argumenter for, at soldater og folk fra andre faggrupper kan få PTSD af en langvarig belastning og ikke alene af enkeltstående episoder, vil jeg gerne tage det op med den kommende arbejdsminister, siger han.
Eigil Andersen mener også, at seks-måneders-reglen er for firkantet. Den fortæller. At PTSD’en skal være udviklet senest seks måneder efter hjemkomsten for at udløse erstatning
”Jeg tror, at symptomer på PTSD kan vise sig på et senere tidspunkt, og hvis eksperterne er enige, er der ingen undskyldning for at bevare fristen," siger han.
Eksempel 1
A har på grund af en sygdom eller ulykke fået amputeret et ben. Lægen har vurderet, at den medicinske invaliditet er 34%. A har et stillesiddende job, som han kan varetage fuldt ud med skaden. Han er derfor heller ikke gået ned i indtægt. Det er heller ikke sandsynligt, at han i fremtiden vil få reduceret sin indtægt. Hans tab af erhvervsevne er 0%.
Eksempel 2
B har udviklet post-traumatisk stress efter at have været involveret i en ulykke, hvor flere soldater døde. En psykiater har vurderet hans medicinske invaliditet til 25%. B havde et job før ulykken, men er ikke længere i stand til at arbejde. Hans tab af erhvervsevne er 100%.
Kilde: SIOPS (Det norske veteranforbund)