Det er i dag 15 år siden Heine Sinkbæk Andersen kom hjem fra borgerkrigen på Balkan, men krigen er langt fra slut for den 40-årige krigsveteran.

Han kæmper på tredje år for at få erstatning for de krigstraumer, han har fået i Bosnien.

”På Balkan var serberne den største trussel. Herhjemme er Forsvaret og Arbejdsskadestyrelsen fjenderne. Jeg føler, at de tramper på mig med tunge militærstøvler, mens jeg ligger her og er hjælpeløs,” siger Heine Sinkbæk Andersen.

Mast i arbejdsskade-maskinen

Krigsveteranen er langt fra den eneste, der føler, at han bliver mast i arbejdsskade-maskinen.

På advokat Mads Krøger Prammings skrivebord ligger i øjeblikket 25 lignende sager. Menneskerne bag journalnumrene er veteraner med diagnosen post-traumatisk stress (PTSD). De føler sig alle uretfærdigt behandlet af Arbejdsskadestyrelsen.

I Mads Krøger Prammings øjne er veteranerne praktisk talt chanceløse uden advokatbistand.

"Det ser ud som om, at Arbejdsskadestyrelsen er mere bange for at udbetale for meget end for lidt. I hvert fald i de sager, jeg har kendskab til. Den paranoia rammer i sidste ende veteranerne," siger advokaten fra Elmer & Partnere.

Han kritiserer myndighederne på tre punkter:

• Styrelsen anerkender ikke PTSD som en arbejdsskade, hvis soldaten ikke kan bevise, at han har haft symptomer på sygdommen inden for et halvt år efter hjemkomsten.

• Styrelsen anerkender ikke familie og venner som troværdige vidner til soldatens symptomer. De skal være nedskrevet i en journal af en læge eller en psykolog.

• Styrelsen lader den syge soldat løfte bevisbyrden i stedet for at gøre det selv.

En af Mads Krøger Prammings klienter har eksempelvis en stribe fagfolks ord på, at han lider at PTSD.[pagebreak]

Soldaten har haft symptomer fra dag et efter hjemkomsten, men fordi han først gik til lægen med dem efter ni måneder, har Arbejdsskadestyrelsens afvist at anerkende hans psykiske sygdom som en arbejdsskade. Soldaten var altså tre måneder for sent på den.

"Det er jo grotesk, at fortolkningen er så firkantet og stram. Hvis en soldat har været millimeter fra at blive sprængt i luften af en mine, er det jo åbenlyst, at soldaten kan være traumatiseret, uanset om soldaten har fortalt det til sin læge eller ej," siger han.

Hos Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) genkender jurist Åse Lindman billedet:

"Du er fortabt, hvis du ikke har papir på, at din PTSD udviklede sig senest seks måneder efter hjemkomsten. Og det er der mange, der ikke har. Veteranerne fra Balkan har nemlig ikke talt åbent om deres psykiske sygdom. De har været en del af en superman-kultur og har derfor ikke skiltet med deres sårbarhed."

Striks styrelse

Hos Arbejdsskadestyrelsen erkender den faglige chef, Merete Roos, at styrelsen er striks, når det kommer til kravet om dokumentation:

"Hvis den tilskadekomne har været ved lægen uden at nævne sine symptomer, så bliver vi skeptiske. Det samme gælder i tilfælde, hvor en tilskadekommen under sagsbehandlingen ændrer forklaring. Anden forklaring har mindre vægt end end den første forklaring, medmindre han kan forklare, hvorfor hukommelsen svigtede ham, da han anmeldte skaden."

Hun forsætter:

"Fordi du har været i uniform, er det jo ikke givet, at din PTSD stammer fra en international mission. Den kan være trigget af andre traumer," siger hun.

Dybt urimeligt

Arbejdsskadestyrelsens forklaringer får ikke kritikken fra Mads Krøger Pramming til at forstumme. Han undrer sig over, at styrelsen ikke lytter mere til soldaternes pårørende, end den gør.[pagebreak]

"Jeg har set eksempler på, at forældre har skrevet under på, at deres barn har ændret personlighed inden for seks-måneders-fristen. En far har fortalt, at han hver nat måtte tænde plæneklipperen, fordi sønnen ikke kunne sove uden en lyd, der mindede ham om lejrens generator. En mor har fortalt, at sønnen måtte løbe mange kilometer hver nat for at fortrænge traumerne. Men ingen af vidneudsagnene bliver betragtet som beviser," siger advokaten fra Elmer & Partnere.

Merete Roos mener ikke, at Arbejdsskadestyrelsen er for nærig med at tilkende erstatninger til psykisk invaliderede soldater.

"Vi er upartiske. Vi har intet motiv til at snyde veteranerne for penge, de har krav på. Vi behandler alle sager efter reglerne. Vi har ikke et stort antal omgørelser, så helt håbløse kan vores afgørelser ikke være," siger den faglige chef fra Arbejdsskadestyrelsen.

Som en ludobrik

Tilbage hos Balkan-veteranen kan tilliden til systemet ligge på et meget lille sted. Heine Sinkbæk Andersen har i over to år ventet på at få at vide, om han får erstatning eller ej.

"De rykker mig rundt, som om jeg var en ludobrik. Jeg har ingen fast kontaktperson, men bliver flyttet fra det ene team til det andet. Indtil nu har jeg breve fra mindst fem forskellige teams i min sagsmappe. Jeg føler mig faktisk lidt til grin," siger førtidspensionisten.

Det er i dag over tre måneder siden, at Heine Sinkbæk Andersen sidst fik en orientering fra Arbejdsskadestyrelsen. Han venter stadigvæk - på tredje år - på en egentlig afgørelse.