Folkeskolen har forandret sig markant over de seneste år, og i Ole Gravroks øjne er det ikke til det bedre. Han er lærer på Viby Skole, men er begyndt at overveje at søge andre græsgange.

»Da jeg startede på seminariet i sin tid, handlede det om at være kreativ og have lyst til at lære børnene noget på en måde, så alle deres kompetencer blev brugt. Nu er vi derhenne, hvor man skal teste børn i tredje klasse, og jeg er bange for, at lærerne ikke længere tør have den kreativitet, men i stedet er nødt til at sikre sig, at eleverne kan præcis de ting, der testes i,« siger han.

Ole Gravrok ser også de store dokumentationskrav som et problem i hverdagen.

»Vi bruger uanede mængder tid på at kontrollere og taste ind i stedet for at fokusere på lysten til at lære. Jeg frygter, at lærere ender som bogholdere, og det er ingen børn tjent med,« siger Ole Gravrok, som stadig har masser af mod på at undervise.

»Men så bliver det nok på en privatskole eller et andet sted, hvor man føler, at der er tiltro til én og ikke en grundlæggende mistillid,« siger han.

For flad

Nyhedsavisen har lavet en rundspørge blandt lærerne i Århus, og den viser, at lærerne føler, at arbejdspresset og stressniveauet i hverdagen er blevet for stort. Netop de forhold får 35-årige Charlotte Aalund fra Skødstrup Skole til at overveje at skifte branche.

»Jeg er på hele dagen og skal sætte grænser for eleverne, og det er svært at forene med, at jeg selv har små børn og skal igennem det samme derhjemme. Jeg er simpelthen for flad, når jeg kommer hjem,« fortæller hun.

Skældud i timerne

Lone Ejg Lyngbak fra Skovvangsskolen fremhæver desuden det dårlige ry, som lærerne har fået, som en medvirkende årsag til, at hun tænker på et jobskifte.

»Vi får skældud i medierne og får ofte at vide, at det er skolens skyld, hvis der er noget galt, selvom vi knokler en vis legemsdel ud af bukserne. Det gør arbejdsglæden mindre,« siger hun.