Hvad gør chefen, når en af medarbejderne får kræft, blodpropper eller andre livstruende sygdomme? Alt for ofte er svaret, at de lader patienterne tage ansvaret for deres arbejdsliv selv.

Beskeden ”Gør som du selv synes er bedst”, kan virke stressende. En del prøver at vende tilbage på arbejde for tidligt og på fuld kraft og ender med at blive sygemeldt igen.

"Nogle bliver overladt alt for meget til sig selv," siger Jan Tofte fra Rehabliliteringscenter Dallund, der ejes af Kræftens Bekæmpelse.

"Jeg hører fra en del kræftpatienter, at deres arbejdsplads siger, de bare skal gøre, som de selv synes er bedst. Det er helt sikkert venligt ment - eller måske sagt, fordi man selv er bange for at tale med den kræftsyge om det. Men det betyder, at det er dit ansvar, at det her går godt," siger han.

Dallund tilbyder kurser for mennesker, der har haft kræft og nu er færdigbehandlet. Inden de begynder, udfylder de et spørgeskema om de emner, de helst vil tale igennem på kurset. Når det kommer til arbejde er det hyppigste emne ikke ledelsen eller kollegerne, men derimod deres egne forventninger til dem selv.

Modvilje fra kollegerne

Både Jan Tofte og sociolog hos Kræftens Bekæmpelse Jutta Ølgod mener, de høje forventninger har to hovedårsager.

Både at det har stor betydning at kunne vende tilbage på arbejdet med fuld kraft, fordi det er et symbol på, man er rask igen. Og at de kræftsyge har dårlig samvittighed overfor kollegerne.

Er der ikke vikardækning for den syge, kan kollegerne ligefrem oparbejde en modvilje mod den syge, der er skyld i, at de skal knokle.

Situationen bliver værre, fordi mange virksomheder ikke har en politik for, hvad man gør, når medarbejdere bliver alvorligt syge.

”Hvis der ikke ligger andre aftaler end, at du skal gøre, som du synes er bedst, så ved du heller ikke, hvornår du har gjort nok. De fleste har også dårlig samvittighed overfor kollegagruppen, og ved de knokler med ens arbejde oveni deres eget,” siger Jutta Ølgod.

Tal med den syge

Hun stod i 2002 for en undersøgelse, der viste, at mindre end hver fjerde virksomhed havde en politik for kritisk sygdom. Intet tyder på, det har ændret sig væsentligt.

Det væsentligste indhold i personalepolitikken er, at den nærmeste leder skal have flere samtaler med den syge, og at der er en række punkter man skal igennem.

”Når man tager en samtale med den syge og laver aftaler med udgangspunkt i den syges udmeldinger, så tager man hånd om usikkerheden hos den, der er syg. Det er at behandle folk værdigt og ikke lade folk flyde,” siger Jutta Ølgod.

Kræftpatienterne på Rehabiliteringscenter Dallund er ofte nervøse over at skulle tilbage på arbejde, og har svært ved at passe ind i et arbejdsmarked, hvor de skal give besked i god tid om, hvornår de kommer tilbage og hvor mange timer, de kan arbejde.

Bliver sygemeldt igen

"En del af dem ender med at blive sygemeldt, fordi de er gået for hårdt i gang. De fleste oplever det som et personlig nederlag, som gør det vanskeligere at starte igen. Vi forsøger, at vende det til, at man har fået ny viden, som man kan bruge når man næste gang starter op," siger socialrådgiver Jan Tofte.

Han råder dem i stedet til at starte i et omfang, de er sikre på at kunne klare og så laver aftaler om løbede opfølgning med virksomheden.

Men måske er der håb om bedre forhold for de kræftramte. Det mener PID – Personalechefer i Danmark, der er en privat erhvervsorganisation for danske personalechefer og andre personaleansvarlige

Bedre næste år

Næste år træder loven om ’mulighedserklæringer’ og sygesamtaler i kraft, og det betyder, at virksomhederne har pligt til at tage samtaler med de syge medarbejdere, have tættere kontakt med den syges læge og gøre mere for at fastholde syge medarbejdere i arbejde.

”Fremover kommer det til at koste virksomhederne, hvis de ikke har en tæt dialog med syge medarbejdere,” siger direktør Kim Staack Nielsen.