Rettelse 28.04: Der stod tidligere at Rasmus Bredde er specialarbejder, hvilket tidligere var det, man kaldte skraldemand. Det er ikke korret, det er det, man tidligere kaldte gadefejer. Avisen.dk beklager fejlen.
Rasmus Bredde er godt og grundig træt af den måde, som man taler til arbejdsløse på i dag.
- Når man taler sådan til folk, der er arbejdsløse, så svarer det til at sparke til folk, som ligger ned. De ved sgu da godt, at det ikke er ideelt at stå uden job. Men de vil jo bare gerne have et, så det nytter ikke at tale sådan, for det er arbejdspladserne, som mangler, siger Rasmus Bredde.
Og han ved hvad han taler om. Han er nemlig tillidsmand og specialarbejder, det der hed gadefejer, dengang far legede med tøndebånd, og Storebæltsforbindelsen var noget, man tog med færge. Det er han ved gaderenholdelsen i Københavns Kommune.
Sidst han stod med et ledigt job at dele ud, fik han intet mindre end 190 ansøgninger.
Dermed er Rasmus Bredde enig med størstedelen af danskere, for Avisen.dk skriver torsdag på baggrund af en undersøgelse foretaget af Epinion for Min A-kasse, at et flertal af danskerne finder debatten over for arbejdsløse for grov og nedværdigende.
Kontanthjælpsloftet kan ramme hvem som helst
Og tonen gør ondt. Det kan specialarbejderen stadig huske fra dengang for fire år siden, hvor han i et halvt år med tungt hjerte måtte præsentere sig som arbejdsløs.
- Jeg tror enhver, der selv har været arbejdsløs, ved, hvor ubehageligt det er, når man henover stegen til familiefesten bliver spurgt; hvad laver du? Det er ikke rart, siger han og uddyber om kampen for et arbejde:
- Det med at tage et arbejde indikerer jo, at det er nemt lige at hapse sådan et. På det ufaglærte område passer det i hvert fald ikke. Vi har mangel på jobs, og det rammer folk, der har betalt skat hele sit liv, og som nu pludselig står ude, siger han.
Pressede arbejdsløse skader den danske model
Danske politikere skal i det hele taget behandle arbejdsløse bedre, mener Rasmus Bredde. Det skal de ifølge tillidsmanden ikke kun gøre af ren næstekærlighed over for ledige.
Hvis man fortsætter ad den nuværende sti, mener Rasmus Bredde nemlig, at behandlingen ender med at gå ud over alle danskere.
- Konsekvensen af at presse arbejdsløse mere og mere, når der ikke er nok jobs, er, at de bliver desperate og villige til at tage jobs på vilkår, som vi andre ikke kan gå med til. For eksempel lønninger under mindstelønnen. Det fører på længere sigt til, at vores lønninger på det ufaglærte område bliver presset. Så det skaber en domino-effekt, siger Rasmus Bredde.
Og med den udvikling undrer Rasmus Bredde sig over, at det virker som om politikerne hellere vil skælde og smælde på ledige end at finde reelle løsninger.
- Jeg forstår faktisk ikke, at politikerne ikke vil de arbejdsløse og giver nogle muligheder for opkvalificering, så de rent faktisk kan tage de jobs, som er ledige, siger han og konstaterer, at det virker som om, politikere tænker mere på en ekstra valgperiode end på de ledige:
- Der er nogle politikere på især højrefløjen, der i virkeligheden ikke taler til de arbejdsløse. De taler til deres vælgere, som gerne vil høre den hårde tone. Hvis man virkelig vil have folk i arbejde, så hjælper det ikke at tale dem ned.
Arbejdsløshed er straf nok i sig selv
Når Rasmus Bredde møder ind på arbejdet hver morgen, mærker han også, hvordan frygten for at ende som arbejdsløs spreder sig. Især kollegaer på vikariater er ængstelige over, hvor den næste løncheck kommer fra.
- Jeg har arbejdet sammen med folk på vikariater, og når man nærmer sig tiden, hvor det udløber, kan man se glæden forsvinde i deres øjne, mens de håber på, at der åbner sig en plads, siger Rasmus Bredde.