Debatten om arbejdsløse er blevet for hård.
Det mener et flertal af danskerne i en undersøgelse foretaget af Epinion for Min A-kasse.
46 procent af danskerne er enten helt enige eller delvist enige i, at tonen er blevet for grov, mens blot 22 procent af danskerne er helt uenige eller delvist uenige.
Oven i det er de 1.026 repræsentativt udvalgte danskere i undersøgelsen blevet bedt om at beskrive debatten. Her er topscorerne alle negative ord som "nedværdigende", "marginaliserende", "upassende" og "grov", mens blot det femte mest brugte ord, "passende", ikke er negativt.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Hvor enig er du i følgende udsagn: Den offentlige debat om arbejdsløshed er for hård i tonen?
Helt enig: 22 %
Delvist enig: 24 %
Hverken enig eller uenig: 26 %
Delvist uenig: 13 %
Helt uenig: 9 %
Ved ikke: 6 %
Undersøgelsen er foretaget af Epinion på baggrund af 1.026 repræsentativt udvalgte danskere for Min A-kasse.
UDVID 
Pressechef for Min A-kasse Rasmus Felt er dybt bekymret over resultaterne.
- Vi ser det her som en mulighed for at råbe vagt i gevær, siger han og peger på de seneste reformer som årsag til den hårdere debat.
- Det er vigtigt, man ser det her i konteksten af debatten om kontanthjælpsloft og længden på dagpenge, siger han.
Det grå guld og arbejdssøgende
Erhvervsretoriker Mette Højen fra Conwins påpeger, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man taler om en gruppe mennesker. Man har nemlig en tendens til at tage de prædikater på sig, som andre bruger til at beskrive en. Så når ledige bliver beskrevet som marginaliserede, så bliver det også let den selvfølelse, de kommer til at stå tilbage med.
- Det får en selvforstærkende effekt. Når man bruger de samme negative ord om en samlet gruppe, så ender det med at blive gruppens identitet. I Danmark er der en tendens til, at det, man arbejder med, bliver lig med ens identitet. Så når man ikke laver noget, bliver det en mangel på identitet, siger Mette Højen.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Hvilke ord vil du sætte på tonen i den offentlige debat om ledige?
Nedværdigende: 36 %
Marginaliserende: 35 %
Upassende: 29 %
Grov: 26 %
Passende: 22 %
God: 5 %
Værdig: 3 %
Andet: 6 %
Ved ikke: 13 %
Undersøgelse foretaget af Epinion på baggrund af 1.026 repræsentativt udvalgte danskere for Min A-kasse.
UDVID
I stedet for at tale ned til en gruppe, bør man ifølge erhvervsretorikeren tale dem op. Det har man på politisk niveau tidligere gjort med succes.
- Bare ordet 'arbejdsløs' er et problem. Et bedre ord ville være arbejdssøgende, da det er aktivt og mere positivt, siger Mette Højen og uddyber:
- Man gjorde det tidligere med seniormedarbejdere, der blev talt om som det grå guld. Guld er jo noget af det dyreste, vi har, og med et trylleslag gik de ældre med ét ord fra at være de her gamle hængenisser, der sidder og fifler med de sidste år på arbejdsmarkedet til at være en værdifuld ressource, siger hun.
Hård i filten indtil virkeligheden rammer
De nye tal er ikke overraskende, da Avisen.dk i løbet af den seneste måned har kunnet skrive om danskernes barske krav til ledige. Det er arbejdssøgendes eget ansvar at finde job, det hjælper at presse dem på pengepungen, og et overvældende flertal støtter kontanthjælpsloftet, har Avisen.dk blandt andet skrevet.
Ifølge Mette Højen er der dog forskel på at støtte noget politisk og så se konsekvenserne af det. Når man læser om Pia Hansen, der kun har råd til at leve af yoghurt, er man ikke længere så hård i filten.
- Når der tales om det på et politisk niveau, så er arbejdsløshed et abstrakt og løst begreb. Men når vi så er inde i de enkelte cases og der kommer ansigt på, så synes folk, det er for hårdt. Der er simpelthen forskel på, om der tales på den store klinge eller på det personlige niveau, hvor folk kan se konsekvenserne, siger Mette Højen.
Ude i a-kasserne møder man ifølge Rasmus Felt mennesker, der er blevet knækket af de hårde ord i debatten. Resultatet bliver, at de endegyldigt får sværere ved at finde arbejde.
- Konsekvensen af, at der bliver talt ned, kan vi se ved, at folk trækker sig ind i sig selv og bliver mere indadvendte. Det betyder også, det bliver sværere at komme i arbejde, da man ikke er social og benytter sit netværk, siger han.