57-årige Jette venter nu på sjette uge på at få kontanthjælp.
Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har givet så mange henvendelser, at Københavns Kommune har fået lange ventetider på at få kontanthjælp.
Jette havde fire kroner tilbage 1. november, da banken havde trukket for regninger. Og så var der oveni købet flere regninger, der ikke blev betalt.
- Jeg er et menneske, der helst vil klare mig selv. Det er rigtig svært for mig at spørge om hjælp, for jeg synes, det er nedværdigende. Men jeg har jo ingen penge til mad og medicin, siger Jette.
Hun har klaret sig med hjælp fra sine fire søskende og sine venner.
- Men de har heller ikke ret meget. Derfor er det også så svært at spørge, siger hun.
De tænker ikke på de mennesker, det går ud over. De siger, at de kan godt forstå, det er svært for mig. Men de kan ikke gøre noget. For sådan er systemet.
Arbejdsulykke ødelagde højre arm
Jette har arbejdet, siden hun var 16 år og har været hjemmehjælper siden 1987 og derefter sosu-assistent, indtil hun i 2012 fik ødelagt sin skulder i en arbejdsulykke.
I 2012 skulle hun hjælpe en ældre dame over fra et bækken til en kørestol, men hun fik overbalance, og Jette kunne se, damen ville ramme en håndvask, så hun greb fast i hende.
Overarmmusklen hæfter ikke længere fast på skulderen, så hun kan ikke bruge højre arm ret meget, og lægerne siger, at det ikke vil blive bedre.
Derfor har hun været i revalidering i et år, men hun har ikke kunnet komme op på fuld tid.
- Jeg har sagt det hele tiden. Men i oktober fik jeg pludselig besked med tre dages varsel om, at revalideringen stoppede, og at jeg selv skulle søge kontanthjælp. Så det gjorde jeg 10. oktober. Siden har jeg ikke hørt noget, siger Jette.
Jette har fået forklaret, at hun faktisk skal i revalidering igen. Men det er en anden type revalidering, fordi det handler om fleksjob. Derfor skal hun først på kontanthjælp.
- Men det kan ikke være rigtigt, at det skal tage så mange uger. Der må være mange andre end mig, siger Jette.
I november fik hun penge for en uges revalidering i oktober. Nu er hun bange for, at der så heller ikke kommer penge inden 1. december, for så kan hun ikke betale huslejen.
’Hold kæft, nu vælter jeg’
Da hun bogstaveligt talt ikke har en krone spiser hun hver dag hos venner og familie, der også nogle gange giver hende lidt rester med hjem.
Jette har haft depression i mange år, fordi hun blev misbrugt i sin barndom. Hun har brug for ro i sin hverdag. Så de manglende penge har gjort sygdommen værre.
Hendes søskende har splejset til hendes antidepressive medicin.
- Det er jeg virkelig glad for, at de vil hjælpe med. Den sidste måned har jeg mange gange tænkt, ’Hold kæft, nu vælter jeg’. Jeg kommer hele tiden til at sidde og se ud i luften og tænke: ’Hvad fanden skal jeg gøre?’ Det er godt jeg ikke har små børn, der skal have mad. Det må være forfærdeligt for dem med børn, siger Jette.
Ikke råd til medicin
Hun skal spise ekstra medicin, fordi hun er presset. Egentlig burde hun også tage en tillægs-pille, der forstærker virkningen af den anden medicin, hun får mod depression. Men den har hun ikke råd til, for den koster 500 kroner i denne måned.
- Min psykiater siger, at så må jeg tage en ekstra af de billigere piller, indtil jeg får råd. Hun vil gerne hjælpe, men hun kan ikke gøre andet end at indlægge mig. Det vil jeg virkelig ikke. Der er de bare lige så dårlige som mig eller endnu værre, siger Jette.
Hun er også holdt op med ryge, da hun ikke har penge til cigaretter, og har meldt sig til et kommunalt rygestopkursus, hvor man fik et tilskud på 1.000 kroner til rygestop-medicin og undervisning.
- Kurset hjælper mig da med ikke at blive helt sindssyg af at være holdt op. Men det er bare et svært tidspunkt at holde op med at ryge, når jeg er så presset.
Har spist sin pension op
Jettes fagforening FOA har klaget til Ombudsmanden over Københavns Kommunes lange ventetid på kontanthjælp. Kommunen skriver selv på sin hjemmeside, at kommunen beklager og håber på forståelse.
Men den får de ikke fra Jette.
- De tænker ikke på de mennesker, det går ud over. De siger, at de godt kan forstå, at det er svært for mig. Men de kan ikke gøre noget. For sådan er systemet, siger Jette.
Hun har intet tilbage af opsparing, for da hun kom på kontanthjælp første gang efter arbejdsulykken, blev hun ramt af reglen om, at man skal hæve sin pensionsopsparing.
- Så de penge har jeg også spist op. Nu er jeg bare bange for, at de tvinger mig til at sælge min andel, selvom jeg skylder næsten lige så meget, som den er værd. Jeg tror det ikke, men det gør mig bange. Jeg kan ikke overskue at stå på gaden, siger Jette.
Jette ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn, men det er redaktionen bekendt.