Det er halvandet år siden, restaurant Vadestedet i udkanten af Holbæk gik konkurs. Men havde lokale og gæster håbet på, at der snart igen ville blive langet lækkerier over disken på stedet, men den drøm blev endegyldigt slukket natten til lørdag.
Her udbrød der nemlig en voldsom brand, der forvandlede bygningen til en rygende ruinhob. Intet er tilbage af det, der engang var en livlig restaurant på lystbådehavnen i Holbæk.
- Her til morgen har man lige sendt en brandsprøjte ud til efterslukning, selvom at det er brændt ned til ingenting, siger Benjamin Rasch, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV2 Øst.
Det vurderes, at branden er opstået i en elinstallation, men det skal nu undersøges nærmere.
Bygningen har stået tom, siden restauranten blev erklæret konkurs i juni 2023.
Se video fra branden herunder:
Video: presse-fotos.dk