Håndbolddelen af uldjydeklubben FC Midtjylland er under voldsomt pres. I dag mistede klubben nemlig sin hovedsponsor, Vermø, der gik konkurs med et brag. Det skriver TV/MIDT-VEST.
Vermø havde ellers lovet at levere sponsorkroner til FCM de næste to år, og nu frygter sportsdirektør i klubben, Frank Hansen, at det kan koste ansigter i truppen.
"Vi skal løse det her med en ny sponsor, så vi ikke skal af med spillere. Vi er i gang med at sondere, men markedet er ikke det nemmeste lige nu, siger Frank Henriksen til TV/MIDT-VEST. Han vil ikke oplyse, hvor mange penge det drejer sig om. Blot at det er et "pænt stort beløb."
Direktøren i Vermø, Jan Ørum Vermø, er nu blevet politianmeldt for bedrageri af sin bestyrelsesformand René Jull.
Indtil sin konkurs beskæftigede Vermø sig med markedsføring og magasinudgivelser. Selskabet står blandt andet bag bladet Helse.