Der findes næppe nogen kongelig rejse, som har fået mere omtale, end kong Frederiks tur til Madrid i efteråret. Nu har han - angiveligt - været tilbage i den spanske hovedstad.
Det skriver Her&Nu, som citerer fra det spanske ugeblad Hola!'s artikel om Frederiks seneste besøg.
Ifølge ugebladet har tre forskellige kilder bekræftet, at kong Frederik besøgte Madrid for "et par uger siden", hvilket menes at være i forbindelse med den årlige vinterferie.
I modsætning til sidste gang, hvor det spanske ugeblad Lecturas viste adskillige billeder af den daværende kronprins sammen med tv-personligheden Genoveva Casanova, har det spanske ugeblad !Hola ikke vist billeder af Frederiks nye besøg i Madrid.
De skriver dog, at kong Frederik besøger byen jævnligt.
Det er ikke kun Hola!, som skriver om kong Frederik i denne uge. På Lecturas, som i første ombæring skrev om Frederiks tur til Madrid tilbage i oktober, er det netop Geneoveva Casanova, som pryder denne uges forside.
Her kan man se de første billeder af den 47-årige tv-personlighed, som ellers har været gået under jorden siden billederne af hende og Frederik ramte alverdens forsider i november.
De skriver, at hun er flyttet til en anden og mere beskeden del af Madrid på det seneste. De bringer desuden et billede, hvor hun lufter sin hund iført et stort mundbind, som dækker hendes hoved.