Trods det øgede fokus på socialt bedrageri, er det ikke mange sager, der når helt til retten.

Antallet af domme for socialt bedrageri er faldet fra 232 i 2005 til 64 sidste år. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Politiken har set på.

Det skyldes ifølge flere eksperter, at Kommunerne, der har ansvaret for at føre sagerne, i få tilfælde kan bevise, at der er tale om snyd. Derfor vurderer mange, at det ikke er værd at gå i retten.

I stedet fører man såkaldte tilbagebetalingssager, hvor den mistænkte borger skal betale de sociale ydelser tilbage. Og i den type sager, skal kommunen nøjes med at sandsynliggøre, at der er tale om snyd.

"Der hersker en slags 'wild west'-mentalitet, hvor man ordner sagerne selv," siger professor i socialret på Københavns Universitet Kirsten Ketscher til Politiken og kalder tendensen "dybt problematisk.

Hos Socialdemokraterne på Christiansborg bekymrer tallene socialordfører Mette Frederiksen. Men hun mener dog ikke, at man alene kan klandre kommunerne. Hun peger på, at regeringen ikke har tildelt politiet nok ressourcer til at gå ind i sagerne.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg kalder tendensen "uacceptabel" og forlanger, at alle forsætlige tilfælde af socialt bedrageri skal meldes til politiet.

SF forlanger en redegørelse fra beskæftigelsesministeren.