Flere og flere flygtninge kommer ud i et virksomhedsforløb i kommunerne.
De nyeste tal fra oktober viser, at 26 procent af de 16-64-årige modtagere af integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet var i virksomhedspraktik. Fem procent var i løntilskud.
Men andelen skal højere op, fastslår Thomas Kastrup-Larsen (S), der udover at være borgmester i Aalborg er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, KL:
- Det går meget i den rigtige retning. Hvis man kigger år tilbage, var tallet væsentligt lavere. Men vi arbejder målrettet på at komme højere op.
Topartsaftalen, som regeringen og KL indgik i foråret, forpligter kommunerne til at "igangsætte den virksomhedsrettede indsats" senest efter en måned efter, at de har modtaget en flygtning.
Det er "en stor maskine, der skal omstilles", før målet er opfyldt, erkender Thomas Kastrup-Larsen:
- Men vi oplever heldigvis, at rigtig mange virksomheder kan se en fremtidig arbejdsressource i flygtningene.
Topartsaftalen fastslår, at alle flygtninge mødes som jobparate. Det er ifølge Aalborg-borgmesteren en stor del af forklaringen på udviklingen.
- Før ville man klæde flygtningene på med danskundervisning og så videre, før de kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Nu siger vi, at man starter på arbejde og lærer sproget der.
Thomas Kastrup-Larsen vil "ikke sætte procenter på", hvor mange flygtninge der skal i virksomhedsforløb, før målet er nået:
- Det bedste vil jo være, hvis vi kan komme op på noget, der minder om 100 procent, men det tror jeg, er svært.
- Men man skal også være opmærksom på, at det jo ikke er alle flygtninge, der er i stand til at gøre en virksomhedsrettet indsats. Nogle kan jo have krigstraumer eller handicap, der gør det svært.
I begyndelsen af 2017 vil Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemføre en undersøgelse blandt landets kommuner for at følge op på de første erfaringer med topartsaftalen.
/ritzau/