Henrik Jensen på 39 var på integrationsydelse fra juli til december sidste år.
Men efter Integrationsministeriet erkendte, at det grundet arbejdskraftens fri bevægelighed var ulovligt at placere danske statsborgere på ydelsen efter ophold i et EU-land, fik han efterbetalt 16.000 kroner.
Det var i sidste øjeblik for den tidligere chauffør, der bor med sin kone og to børn i Vordingborg. De små 8.000 kroner, han fik om måneden i integrationsydelse, gav nemlig ikke meget rum til at vrikke med ørerne.
- Jeg måtte jonglere rundt med regninger og vurdere, hvilke jeg ikke skulle betale til tiden. Og i stedet for at bruge børnepenge på børnene, blev de 100 procent brugt til at betale regninger. Heldigvis havde vi et større forråd af madvarer, vi kunne tære på. Da vi nåede december, var det ved at være brugt op. Jeg har sjældent set så tomme køkkenskabe, siger Henrik Jensen om den sidste tid på integrationsydelse.
Fik 16.000 i erstatning
Han blev placeret på ydelsen, da han i perioden 2007-2014 boede i Sverige og fra 2014-2015 arbejdede i Polen. Alligevel har han på nær otte måneder betalt dansk skat hele sit liv. Derfor var Henrik Jensen ikke et sekund i tvivl om, at det var ulovligt at placere ham på integrationsydelse.
- Efter Støjberg meldte klart ud i oktober, at danske statsborgere efter ophold i et EU-land ikke måtte være på integrationsydelse, kontaktede jeg kommunen og sagde; "nu siger ministeren, at jeg har ret, så kan jeg få mine penge?". Orienteringsbrevet skulle så lige frem i november, men så fik jeg også mine penge med tilbagevirkende kraft, siger Henrik Jensen.
Selvom de 16.000 kroner varmede, er Henrik Jensen dog stadig vred over at have været på integrationsydelse.
- Det er intet positivt at sige om det. Jeg kalder det eksklusionsydelse, for man føler sig ikke velkommen i det land, som man har betalt skat til hele sit liv. Det er en dybt nedværdigende behandling. Pludselig føler man sig ikke særlig dansk, siger han.
Arbejdsskade førte Henrik mod integrationsydelse
I 2013 fyldte fulde danske gymnasieelever, der kastede med flasker i Prags gader og raserede hotelværelser, meget i nyhedsbilledet. Men Henrik Jensen husker turene til den tjekkiske hovedstad for noget helt andet end gode øl, gotisk arkitektur og ungdommelige udskejelser.
Han var nemlig chauffør på turene, og det var her, han pådrog sig den arbejdsskade, der siden skulle gøre det næsten umuligt at finde arbejde.
- I 2013 kørte jeg de famøse ture med gymnasieelever til Prag. Så var der en kuffert, der skulle svinges ind i bagagerummet, og den vejede lidt mere, end jeg lige troede. Så da jeg kastede den ind, holdt den ved, og jeg hørte et ordentligt smæld. Det var så en sene i skulderen, der blev revet hul på, og det skete naturligvis på en måde, så den ikke kan laves igen, siger Henrik Jensen, der ikke længere kan bruge sin arm og må sidde op og sove om natten.
På trods af den alvorlige arbejdsskade, arbejdede han videre, men han så sig nødsaget til at tage et kontorjob. Det gjorde han i Polen, hvor han arbejdede fra sommeren 2014 til sommeren 2015. Uoverenstemmelser med arbejdsgiveren betød dog, at Henrik Jensen sagde op og flyttede tilbage til Danmark.
I Danmark vidste det sig svært at finde arbejde med en smadret skulder, og derfor kom Henrik Jensen på kontanthjælp, indtil han i sommeren 2016 som tusindvis af andre danske statsborgere endte på integrationsydelse.
Mange er ikke så heldige, som jeg er
Henrik Jensen har ikke et sekund været i tvivl om, at han aldrig burde have været på integrationsydelse. Alt ved ham er lige så pæredansk som hans navn, og han har hele tiden holdt stædigt fast på, at det var i strid med EU-retten.
- Det er EU-traktaten, man har forbrudt sig imod. Det er det værste, man kan forbryde sig imod. Det er fuldstændig ligesom at bryde Grundloven, siger han.
Den tidligere chauffør er administrator på Facebook-gruppen "Afskaf ulovlig integrationsydelse", hvor han rådgiver andre og klager på vegne af dem.
Selvom han glæder sig over, at han selv er kommet væk fra integrationsydelsen, er han bekymret for, at mange af gruppens medlemmer ikke får omgjort deres sager.
- Mange får ikke omgjort deres afgørelser. I mange af afgørelserne kan jeg se, at kommunerne følger alle kriterierne i orienteringsbrevet slavisk. Det er alt for ekskluderende. Man skal vel i og for sig kun leve op til et; du skal være dansker og mestre det danske sprog, siger Henrik Jensen.
Kriterierne i orienteringsbrevet lægger blandt andet vægt på varigheden af udlandsopholdet, familiære bånd i Danmark, hvor du har haft din grundskoleuddannelse, samt hvor lang tid før og efter udlandsopholdet du har arbejdet i Danmark.
Ramt på retsfølelsen
Selvom Henrik Jensen ikke længere er på integrationsydelse, mener han stadig, at det er grotesk, at danske statsborgere kan ende der.
Han bærer dog ikke nag over politikerne, der har gennemført loven, eller de danskere, som har stemt på politikere, der har haft integrationsydelsen som mærkesag ved sidste folketingsvalg.
Han er blevet ramt på retsfølelsen, da han mener, at det er foruroligende, at ministerier begår fodfejl som ikke at overholde EU-ret.
- Vi er alle mennesker, og det er Inger Støjberg også. Der kan ske fejl. Men der må ikke ske fejl i ministerierne, siger Henrik Jensen.