De danskere, der er havnet på integrationsydelse, bliver behandlet vidt forskelligt alt efter, hvor i landet de bor.
For halvanden måned siden bad Integrationsministeriet kommunerne om at genoptage sager om danskere på integrationsydelse. Men Avisen.dk har set en række afgørelser fra borgere, der viser, at sagsbehandlingen er vidt forskellig.
Det viste sig at være i strid med EU-lovgivningen, da en række danske statsborgere sidste år kom på integrationsydelse, blot fordi de har boet et år ud af de seneste otte år i et andet EU-land. Derfor skal de have genoptaget deres sager og efterbetalt forskellen på den lave integrationsydelse og den ydelse, de ellers skulle have haft. Ifølge Integrationsministeriet drejer det sig om 1.100 mennesker.
I Vordingborg, Faxe og Bornholm har borgere allerede fået tilbagebetalt beløb efter ophold i andre EU-lande. Viborg og Haderslev har fastholdt borgere på integrationsydelse ved at henvise til, at de har tilbragt lang tid i et andet EU-land. Det viser de afgørelser, som Avisen.dk har gennemgået.
Ifølge lektor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen, burde der ikke være den store forskel på sagsbehandlingen.
- Der er blevet givet en række kriterier for, hvordan man vurderer et tilhørsforhold til Danmark. Så der burde ikke være den helt store variation i, hvem der bliver omfattet, siger han.
Venter stadig på svar
Henrik Jensen fra Vordingborg har for eksempel fået efterbetaling, selvom han har tilbragt otte ud af de sidste ni år i Polen og Sverige. Louise Hansen fra Silkeborg venter derimod stadig på kommunen, selvom hun blot har tilbragt 13 måneder i England.
John Klausen understreger, at det stadig handler om konkrete individuelle vurderinger. Men det burde være enkelt at vurdere, hvorvidt en dansk statsborger har tilstrækkelig tilknytning til Danmark.
- Jeg vil mene, at der i de fleste tilfælde ikke burde være tvivl om vurderingen, siger John Klausen og uddyber:
- Hvis du har haft din opvækst, skolegang og uddannelse i Danmark og fortsat har din nærmeste familie i Danmark, burde der ikke være tvivl om, at du har et tilknytningsforhold til Danmark, også selvom du har tilbragt en kortere årrække i udlandet.
Den 24. november erkendte Integrationsministeriet, at det var i strid med EU-retten at placere danskere på integrationsydelse efter ophold i et andet EU-land.
Derfor skulle kommunerne gennemgå 1.100 sager med danskere på integrationsydelse for at vurdere, om de skulle fjernes fra den lave ydelse og få et større beløb efterbetalt.
Kommuner som Silkeborg og Kolding, der først er begyndt på sagsbehandlingen i januar, eller Odense, der stadig ikke er begyndt, er for sent ude, mener John Klausen.
- Kommunerne burde have haft tilstrækkelig viden om sagen til at påbegynde sagsbehandlingen efter ministeriets skrivelse i november. Allersenest burde de være startet efter Ankestyrelsens principafgørelse i december, siger han.
KL: Kringlet lovgivning og kontanthjælpsloftet er synderne
I Kommunernes Landsforening (KL) har man ikke kendskab til, at kommunerne vurderer forskelligt.
Men Brian Siggaard, chefkonsulent i Center for Vækst og Beskæftigelse hos KL, er ikke overrasket over, at visse kommuner ikke er begyndt at genbehandle sagerne.
- Det er en stor opgave, som kommer samtidig med implementering af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, så derfor er jeg ikke overrasket over, at nogle kommuner først er startet nu, siger han.
Efter at ministeriet lavede en forkert vurdering i første omgang, mener Kommunernes Landsforening nemlig, at det er vigtigt at ramme plet denne gang.
- Det er vigtigere at gøre det rigtigt end at gøre det hurtigt, og det tager simpelthen tid. Mange af sagerne kan man ikke søge frem, og så er man nødt til at gøre det manuelt. Men det er da træls for både kommunerne og borgerne, når reglerne ikke bliver lavet ordentligt i første omgang. Det er endnu et eksempel på, at ydelseslovgivningen er alt for kompliceret, hvilket medfører fejl, både når der lovgives, og når lovgivningen skal implementeres, siger Brian Siggaard.
Kommunernes Landsforening ønsker nu at indgå i en dialog med ministeriet om at lave en udførlig guide til kommunerne.
Forskellig tolkning kan være problematisk
Det kan være et problem, hvis landets kommuner tolker retningslinjerne om integrationsydelse forskelligt, vurderer professor Jacob Nielsen Arendt fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
- Så bliver borgere i forskellige kommuner behandlet forskelligt. Men omvendt må vi nok erkende, at det er svært at komme udenom en vis forskel, hvis man samtidig gerne vil have, at kommunerne har mulighed for at give en individuel vurdering, der kommer tæt på den enkelte borger, siger han.
Han understreger, at det er normal praksis, at retningslinjer om lovgivning kommer fra det ministerium, der udsteder de regler, som kommunerne skal arbejde under.
Hvis retningslinjerne er svære at tolke, kan der ske en mere subjektiv vurdering i sagsbehandlingen, forklarer professoren.
- Men hvis det gælder mere entydige ting som, hvor mange år man har været landet, burde der ikke være så meget at rafle om, fastslår Jacob Nielsen Arendt.
Tidligere kom man på integrationsydelse, hvis man havde tilbragt mindre end syv ud af de sidste otte år i Danmark. Med Integrationsministeriets skrivelse fra 24. november, blev det ændret for de danske statsborgere, der havde været i et EU-land. I stedet bliver man nu vurderet ud fra en række kriterier.
Sådan vurderes din tilknytning til Danmark
Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.
I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:
- Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande,
- Beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark,
- Nære familiemedlemmer i Danmark,
- Taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark,
- Danskkundskaber,
- Sociale bånd til Danmark
Uddrag fra Ankestyrelsens principafgørelse per 20. december.