Det første europæiske land, der registrerer en asylansøger, har en særlig forpligtelse til at behandle den pågældendes ansøgning.
Bordet fanger med andre ord, hvis en flygtning eller migrant rejser videre til et andet europæisk land og igen forsøger at søge asyl. Reglerne er formuleret i Dublin-forordningen under artikel 3.
Med den begrundelse besluttede Sverige i 2016 at sende 196 asylansøgere tilbage til Danmark, hvor de først var blevet registreret som asylansøgere.
Det skriver Berlingske på baggrund af oplysninger fra Migrationsverket.
Men ifølge den svenske integrationsmyndighed er det altså ikke lykkedes at få dem alle sendt tilbage over Sundet. Hver tredje af dem, 63 helt præcist, er blevet væk for de svenske myndigheder.
Kun 101 af asylansøgerne er kommet til Danmark og indgår dermed i de danske asyltal. De øvrige 32 er fortsat under sagsbehandling i Sverige.
Sverige besluttede også i 2016 at sende asylansøgere videre til en række andre EU-lande, og i den sammenhæng ligger Danmark i den lave ende med 196.
Eksempelvis har svenskerne villet sende 152 til Finland, 342 til Norge, 325 til Frankrig, 885 til Italien og 4533 til Tyskland.
Det har dog ikke været muligt at få oplyst fra Migrationsverket, hvor mange af asylansøgerne, der er forsvundet på vej til de andre lande.
Ifølge Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome, der yder juridisk rådgivning til asylansøgere, kan især familieforhold få asylansøgerne til at vælge at gå under jorden i Sverige frem for at blive sendt til Danmark.
- De vil helst være der, hvor deres familie bor, uanset hvad reglerne er. Det er vigtigere end næsten alt andet.
- Og selvfølgelig har mange familie i Sverige, for der er bare mange flygtninge i Sverige, siger hun.
Sverige modtog henholdsvis 28.939 asylansøgere i 2016 og 162.877 året før. I Danmark søgte sammenlagt omkring 27.000 asyl i 2015 og 2016.
/ritzau/