Da Louise Hansen i slutningen af 2010 drog til England var det med lysten til at studere og drømmen om en kandidatgrad i jordbrugsøkonomi i bagagen.
Men da hun i starten af 2012 vendte tilbage til Danmark var uddannelsen uafsluttet, og i stedet havde Louise Hansen fået en svær depression og en psykose.
De følgende år blev en rutschebanetur fra sygedagpenge til kontanthjælp indtil hun i juli 2016 blev placeret på integrationsydelse. En ydelse så lav, at hun måtte skære ned på psykologbehandling, tage kopimedicin og helt holde op med anden medicin, mens andre regninger hobede sig op.
Men Louise Hansen er dansk statsborger og har blot tilbragt 13 måneder i England, der er et EU-land. Så da Inger Støjberg og integrationsministeriet i november 2016 medgav, at mange danske statsborgere ulovligt var endt på integrationsydelse, troede hun, at hun ville blive fjernet fra integrationsydelsen.
Men det skete ikke i Silkeborg Kommune, hvor Louise Hansen bor i dag.
- Orienteringsbrevet kom den 24. november, og så troede jeg, at der ville ske noget. Men det rettede Silkeborg sig ikke efter. De siger, at de venter på Ankestyrelsen, siger hun.
Ankestyrelsens principafgørelse kom i slutningen af november, men Louise Hansens sag er stadig ikke blevet genoptaget.
Helvede i England
Det var ellers drømmeuddannelsen, Louise Hansen startede på i England.
Hun har en baggrund som hestepige, og hun har stået i lære i landbruget, hvor hun arbejdede med heste og grise. Senere blev hun jordbrugstekniker og arbejdede sig op igennem rækkerne i Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), indtil hun blev forfremmet til produktchef.
At blive jordbrugsøkonom var blot næste skridt, men så knækkede filmen.
- Da jeg boede i England i julen 2010, blev jeg tilbudt at arbejde med et projekt, samtidig med at jeg studerede. Men jeg havde også noget uro i mit bagland, og kombinationen af det hele gjorde, at jeg en dag vågnede op med en depression og en mindre psykose, siger Louise Hansen.
Som tiden gik i England blev Louise Hansen en skygge af sig selv, og til sidst sagde hendes psykolog, at hun skulle vende næsen hjem mod Danmark.
- Det var simpelthen for hårdt at være i et fremmed miljø. Koncentrationsbesvær gjorde, at jeg slet ikke kunne fungere. Jeg blev henvist til både psykiater og psykolog, og psykologen sagde, at jeg skulle sygemelde mig, da hun var meget urolig for mit helbred, siger hun.
Fra asken til ilden i Danmark
Da Louise Hansen kom tilbage til Danmark fik hun sygedagpenge efterfulgt af kontanthjælp. I august 2016 blev hun placeret på integrationsydelse, da de 13 måneder i England betød, at hun ikke havde tilbragt de seneste syv ud af otte år i Danmark - det såkaldte tilknytningskrav.
Den lave sociale ydelse på omkring 6.000 kroner har bestemt ikke gjort noget godt for Louise Hansens helbred.
- Jeg har været nødt til at begynde på et kopiprodukt i stedet for min rigtige depressionsmedicin. Jeg har også været nødt til at skære min Melatonin fra. Alle de sikringer, der er blevet brændt af i min hjerne, får jeg altså ikke genopbygget, siger hun.
Da integrationsydelsen blev indført, var et af hovedargumenterne, at den lave ydelse på SU-niveau skulle motivere modtagerne til at arbejde i stedet. Men Louise Hansens psykiske problemer betyder, at ydelsen gør vejen til helbredelse og et arbejde mere kringlet.
- Integrationsydelsen har blot bragt usikkerhed og utryghed ind i min hverdag. Det gør intet godt for min sygdom. Der er stadig et godt stykke vej, før jeg kan få et job til den løn, som jeg havde tidligere, og have et almindeligt liv i en lille lejlighed, siger hun.
Venter spændt på efterbetaling
Integrationsministeriets brev til kommunerne i november måned betød, at kommunerne uopfordret burde kontakte danske statsborgere som Louise Hansen, da tilknytningskravet ikke kan benyttes som rettesnor i disse sager.
Som Avisen.dk i dag kan skrive, er det arbejde i fuld gang i visse kommuner, og borgere som Henrik Jensen har allerede fået efterbetalt kontanthjælp for perioden på integrationsydelse.
Louise Hansen er stadig på integrationsydelse.
Alligevel håber hun på snarest muligt at modtage en efterbetaling. Regningerne har nemlig hobet sig op i løbet af det sidste års tid.
- Efterbetalingen kan jeg næsten slet ikke vente med. Jeg har ubetalte regninger for 40.000 kroner, der primært er gået til den advokat, som har taget min sag, siger hun.
Silkeborg Kommune: Det kommer hen ad vejen
Tina Villumsen, sektionsleder i Silkeborg Kommunes Borgerservice, oplyser til Avisen.dk, at kommunen snart går igang med at genoptage sager.
- Når vi ikke umiddelbart har ændret afgørelsen om integrationsydelse efter endt ophold i EU/EØS land, så er det dels fordi, at vi har bedt om yderligere dokumentation i de respektive sager, og dels fordi, at vi sammen med vores jurist har vurderet, at det var hensigtsmæssigt at afvente Ankestyrelsen. Der er ultimo december kommet principafgørelser fra Ankestyrelsen, og der vil, som tidligere nævnt, blive truffet ny afgørelse i sagerne, når vi har modtaget den efterspurgte dokumentation, skriver Tina Villumsen i et skriftligt svar til Avisen.dk.