Går tingene som planlagt, kan Tobias Dybvad snart stikke en frygtelig masse skattefrie millioner i lommen.
Han og fruen Marie har netop sat deres luksuriøse villa på Frederiksberg til salg. Lykkedes det dem at få salgsprisen på 13,9 mio. kr., står parret til en gevinst på næsten 4,5 mio kroner. De betalte nemlig 9,5 mio. kr., da de overtog herligheden i 2018.
Det skriver Boliga.
Villaen ligger på en 450 kvadratmeter stor grund og byder på 147 kvadratmeter bolig fordelt på seks rum. Ifølge Boliga er denne type bolig i gennemsnit udbudt til salg i 88,5 dage i området.
Tobias Dybvad blev kendt som standup komiker efter sin standupdebut i 2002. Efterfølgende har han været en del af DRs satirehold ’Tjenesten’ og både produceret og været vært på TV2 Zulus tv-program ’Dybvaaaaad!’. Han har desuden været nomineret som ”Årets komiker” til Zulu Comedy Galla hele tre gange, og senest har han deltaget i TV2’s rejseprogram ’Verdensmænd’.
Se boligen her.