Brandvæsenet indkalder nu stort set alt personale i København for at slukke den tagbrand, der i øjeblikket hærger på Valbygårdsvej i Valby.
I alt 200 beboere er blevet evakueret til Sankt Annæ Gymnasium, oplyser Københavns Brandvæsen til Newspaq.
"Der vil højst sandsynligt være en masse skader, og ikke mindst vandskader, efter slukningsarbejdet," siger Bo Schou til Newspaq.
Brandvæsenet forventer, at branden ikke vil være helt slukket før i morgen. Det bekræfter Bo Schou, vagthavende hos Københavns Brandvæsen overfor Newspaq.
Alarmen gik klokken 15:41.