Verdens gletsjere smelter, det samme gør indlandsisen på Grønland, og den udvikling vil fortsætte resten af det 21. århundrede.
Det bidrager til, at vandstanden stiger i havene, og i disse år stiger havniveauet med hidtil uset hastighed.
Det fastslår FN's klimapanel - Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) - i en ny rapport, som gør status på klimaforandringerne.
Forskerne bag rapporten giver deres bud på, hvordan klimaet vil udvikle sig de kommende mange år på baggrund af forskellige scenarier.
Hvis verdens energiforbrug i de næste 80 år primært baseres på fossile brændsler som kul, olie og gas, vil havniveauet i gennemsnit stige mellem 0,63 og 1,01 meter frem mod år 2100.
Og i 2150 vil vandstanden være steget med mellem 0,98 og 1,88 meter.
Men det er muligt, at havene stiger endnu mere, forklarer en af rapportens hovedforfattere, Sebastian Mernild. Han er prorektor og professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet.
- Man udelukker ikke, at man kan ramme en gennemsnitlig vandstandsstigning på to meter i 2100. Og hvis det bliver rigtig slemt, kan man nå en stigning på fem meter i 2150.
- Den øvre barre er blevet hævet frem mod både 2100 og 2150, fordi man vurderer, at stigningen i havniveauet kan øges yderligere, hvis klimaforandringerne og de isdynamiske processer tager til, forklarer han.
I rapporten bliver stigningen på henholdsvis to og fem meter altså nævnt som mulige konsekvenser ved meget høje udledninger af drivhusgasser.
Med de "isdynamiske processer" henviser Sebastian Mernild blandt andet til, at stigende temperaturer både i luften og vandet bidrager til, at isen nær Syd- og Nordpolen smelter.
Det er dog svært at forudse, hvor hurtigt afsmeltningen sker.
Det er enormt vigtigt, at rapporten undersøger, hvor meget vandstanden vil stige efter år 2100, mener Jens Hesselbjerg Christensen, som er professor i is-, klima- og geofysik ved Københavns Universitet.
Også han har medvirket til at lave rapporten fra IPCC.
- Der er risiko for, at vi de kommende århundreder vil se meget kraftige vandstandsstigninger. Også selv om vi kommer i mål med Parisaftalen, så er det sandsynligt, at vandstanden globalt set er steget med omkring halvanden meter om 200 år.
- Sådanne udmeldinger har ikke stået knivskarpt i tidligere rapporter, fortæller Jens Hesselholdt Christensen.
På FN's klimatopmøde i Paris i 2015 vedtog næsten 200 lande at arbejde for at bremse Jordens opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader inden 2100.
Men selv hvis landene lever op til aftalen, vil havniveauet altså stige markant på længere sigt, vurderer forskerne i FN's klimapanel.
Dermed bliver kystområder og øer, som i dag er lavtliggende, ubeboelige for mennesker i fremtiden.
Det stigende havniveau skyldes - ud over afsmeltning fra gletsjere og iskapper - at vand udvider sig, når det bliver varmere. Og stigende temperaturer er en central del af klimaforandringerne.
I løbet af de næste 20 år forventes temperaturen at stige mindst 1,5 grader på verdensplan sammenlignet med før 1900, viser rapporten fra IPCC.
Hvis man vil begrænse havstigningerne såvel som stigningen i temperaturen, er det afgørende, at man på verdensplan formår at begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Hvis man fortsætter med samme udledning som i dag, vil havene stige med mellem 0,44 og 0,76 meter inden udgangen af dette århundrede.
Og i 2150 vil vandstanden i verdenshavene været steget med mellem 0,66 og 1,33 meter sammenlignet med niveauet fra 1995 til 2014.
Rapporten fra IPCC beskriver de fysiske realiteter og danner grundlag for FN's klimatopmøde i Skotland i november. Det er den første af tre delrapporter om klimasituationen.
/ritzau/