I Kommunernes Landsforening (KL) mener de ikke, at det står så slemt til i socialforvaltningerne, som Danmarks Radios undersøgelse af læreres indberetninger om børn, der bliver udsat for vold, viser.

"Vi undrer os over, at det er så mange lærere, der mener, at socialforvaltningen ikke tager underretningen alvorligt," siger Jessie Olesen, der er konsulent i Børne- og Kulturkontoret i KL, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Undersøgelsen viste, at knap halvdelen af de adspurgte lærere ikke mente, at kommunen gjorde nok, når lærerne sendte en indberetning om misrøgt af et barn. Men det er ikke Jessie Olesens indtryk.

Hun henviser til en stikprøvekontrol, som Ankestyrelsen foretog i april 2008. Her oplyste de 12 adspurgte kommuner, at i knap syv ud af ti tilfælde fik underetteren en bekræftelse på en indberetning inden for den første uge. Og seks ud af ti indberetninger blev ordnet inden for en måned.

Det er bare ikke sikkert, at den enkelte skolelærer får det at vide, og det kan være årsagen til, at tallene ser ud, som de gør, mener Jessie Olesen.

"Nogen gange går underretningen jo igennem skolelederen og over til socialforvaltningen. Derefter giver socialforvaltningen skriftlig besked om, at de har modtaget underretningen, men det kan jo ske, at skolelederen ikke får det kommunikeret ned i egne rækker, at der er kvitteret for underretningen," udtaler konsulenten.

Oven i det kommer, at underretteren ikke får yderligere oplysninger om, hvad der sker i sagen på grund af loven om tavshedspligt. Ifølge Jessie Olesen kan det måske give lærerne det indtryk, at kommunerne ikke reagerer.

"Læreren får ikke at vide, at socialforvaltningen er i gang. Det vil sige, at læreren egentlig står og har sendt en underretning, men tror ikke, at der sker noget. I virkeligheden er man i gang med undersøgelsen, men det får læreren ikke besked om," forklarer hun over for Newspaq.