De er ikke uundværlige i fritidsklubben 5'eren, men næsten.

Da de strejkede for mere løn i en måned i 2008 ringede børnene til Børnetelefonen for at spørge, hvad de skulle gøre for at få deres pædagoger til at blive på arbejde.

”Men vi var godt forberedt. Vi havde købt materialerne til at bygge en boldbane, hyret en håndværker, som ungerne kunne gå og bygge sammen med, og givet en af dem nøglen til boldrummet. Det betalte sig. De unge brændte en anden klub ned her i området og lavede hærværk på andre. Vores skete der ikke noget med,” siger Nina Tønnes.

Hun er klubpædagog i Charlotteager i Høje Taastrup. Et af de områder, der har fået regeringens officielle ”ghetto-stempel”, og hun og hendes otte kolleger er ikke i tvivl om, at der er brug for dem.

Hun er stolt af sit arbejde, men vil også gerne have penge for det.

Gæld til kommunerne

Det forventer Nina Tønnes at få, når Kommunernes Landsforening og KTO – forhandlingssammenslutningen for 46 fagforeninger - i dag kl 13 og sikkert weekenden over, forhandler hovedaftalen i den ny overenskomst.

Den såkaldte reguleringsordning betyder, at de 14 procent i lønforhøjelse, som klubpædagogerne troede, de havde strejket sig til, er blev spist af finanskrisen i det private erhvervsliv.

Derfor går de faktisk til forhandlingerne i dag ligesom alle andre og skylder arbejdsgiverne 1,23 procent. Penge de faktisk har fået for meget i løn, fordi lønnen i det private ikke steg som ventet.

De 1,23 procent skal de nu skal starte forhandlingerne med at betale tilbage.

Men den æder Nina Tønnes og hendes kolleger i 5eren ikke sådan lige.

”Jeg skylder sgu ikke noget. Her hos os i klubben er det sådan, at hvis man lover børnene noget, så holder man det. Færdig. Og sådan må det også være med arbejdsgiverne. Det mindste, de kan give os på lønnen, er så vi kan følge med inflationen,” siger Nina Tønnes.

Mindre mælk i indkøbskurven

Men de statsansatte fik kun en overenskomst på 3,15 procent sidste weekend og som arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen siger, er den halve million ansatte i kommuner så godt som sikre på at få de 3,15 procent lige i nakken ved den kommende weekends forhandlinger.

Inflationen ser ud til at blive 4,5 procent. Så om to år er offentligt ansatte som Nina Tønnes sakket bagud og har ikke råd til at købe lige så meget som nu. Lønnedgangen er historisk.

Alle sætter deres lid til at de offentligt ansatte stemmer ja og æder lønnedgangen, fordi de ved, at der er krise, og bare gerne vil bevare deres job.

Et godt tidspunkt at strejke

Men Nina Tønnes lægger den ringe lønudsigt sammen med besparelserne i kommunerne. I 5eren er de er blevet skåret med en ud af ti medarbejdere, men har de to sidste år fået 30 flere børn ind.

”For et halvt år siden ville jeg have sagt, at folk ikke gad strejke igen. Men efter de seneste besparelser i kommunerne, tror jeg, at mange har fået nok. De er blevet sparket nok til og så skal de oveni heller ikke have noget i løn. Jeg tror mange vil synes, det er et godt tidspunkt at strejke på,” siger Nina Tønnes.