I begyndelsen af januar kunne skuespiller Ditte Ylva glad afsløre, at der var kommet en mand ind i hendes liv. Og til weekendens Robert Pris-uddeling kunne hun altså ikke længere holde hans navn hemmeligt. Her indtog en glad Ditte Ylva den røde løber hånd i hånd med sin nye kærlighed, komiker og manuskriptforfatter Jacob Tingleff.
Parret har kendt hinanden siden 2012 og har arbejdet sammen ad flere omgange, men kærligheden begyndte første at spire i efteråret.
- Vi er gået lidt stille med dørene, for vi kender mange af de samme. Det har nok været mig, der har været lidt hemmelighedsagtig, for jeg orker ikke det med at stille os op på en løber, før jeg ved, at jeg godt gider det, fortalte en smilende Ditte Ylva til HER&NU.
Den 47-årige skuespiller, der har haft store roller i tv-serierne 'Hånd i hånd' og 'Dicte', og som var med i 'Vild med dans' i 2014, har været single siden hun og kæresten Jon Bojsen Cetti valgte at skilles i efteråret 2022.
52-årige Jacob Tingleff, der blandt meget andet har været manuskriptforfatter på 'Langt fra Las Vegas' 'Gintbergs store aften' og 'Alle for tre', har to børn fra et tidligere forhold.
47-årige Ditte Ylva og Jacob Tingleff, 52, sprang ud som officielle kærester til weekendens Robert-fest. Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix