Den velrenommerede Restaurant Fynboen i hjertet af Odense er gået konkurs.
Det skriver mediet migogodense.dk med udgangspunkt i et opslag i Statstidende.
Fynboen har været kendt og populær for sine danske og fynske retter, og har en række af gode anmeldelser bag sig, skriver migogodense.dk.
Restauranten nåede at få en levetid på godt fire år, og bag restauranten stod Stefano Mattia Foschi, som også var registreret som eneejer.
Stefano Mattia Foschi ejer også den italienske restaurant Ribelli, som ligeledes ligger i centrum af Odense.