Kendt dansk musiker køber bolig for millionbeløb

Lukas Forchhammer, forsangeren i Lukas Graham, har haft den store pung fremme og købt en villa på Christianshavn i København.
Sangerens nye bolig villa har kostet over 20 millioner kroner.
Sangerens nye bolig villa har kostet over 20 millioner kroner. Foto: Andrew Kelly/Scanpix

Den succesfulde sanger Lukas Forchhammer har købt hus, og det har været et forholdsvis dyrt et af slagsen, skriver Boliga.

Sangeren bag hits som "Mama Said" og "Drunk In The Morning" har betalt 20,6 millioner kroner for den nye villa midt i København.

Det viser en tinglysning ifølge Boliga.

Ifølge salgsannnoncen er der tale om en erhvervsejendom med samlet set tre boliger i et sammenbygget side- og baghus.

Boliga skriver, at villaen er gennemrenoveret og ligger lige ud til Christianshavns Vold i København K, der skulle være det dyreste boligområde i hele hovedstaden.

Sangeren, der første gang blev en del af danskernes bevidsthed i forbindelse med sin rolle som Grunk i de populære Krumme-film, er vokset op på fristaden Christiania. Dermed ligger sangerens barndomshjem en spytklat fra sit nye domicil.

Her er et andet hus, der ligger tæt på Lukas Forchhammers nye villa. Det kræver også, at man sparer op ifølge Boliga.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.