Den kun 10 måneder gamle kattekilling Gracie Mae var måske lidt for nysgerrig, da den sprang ned i sin ejers kuffert. Ejeren opdagende ikke, at kattekillingen var i baggagen, inden hun lukkede kufferten.
Kufferten og den lille kat kom på en firetimers flyvetur fra Florida til Texas i et frysende koldt fragtrum. En tidligere FBI-agent siger til Daily News, at temperaturen i fragtrummet ville falde til under frysepunktet under flyveturen.
Og som om turen ikke havde været forfærdelig nok, blev kufferten taget af en fremmed fra baggagebåndet i lufthavnen. I mellemtiden havde Gracie Maes ejer sat den store eftersøgning i gang efter den forsvundne kattekilling med sedler i området - uvidende om Gracie Mae var død eller i live.
Pludselig kom der et overraskende telefonopringning.
- Hej, du tror det ikke, men jeg ringer fra Fort Worth i Texas, og jeg tog ved et uheld din mands baggage i lufthavnen. Da jeg åbnede kufferten, hoppede en kat ud, lød det i den anden ende af røret.
Gracie Mae overlevede mirakuløst den lange tur.