For 15-årige Maria blev karakterræset og ønsket om altid at være den bedste for meget. Derfor udviklede hun en spiseforstyrrelse, skriver mx.dk
"Jeg var en 12-tals-pige, så hvis jeg fik 7 i biologi, så fik jeg nærmest en identitetskrise. Jeg er meget ambitiøs af natur, og jeg begyndte at kontrollere alting. Jeg var styret af tallet på vægten, lige så vel som dem i karakterbogen," fortæller Maria, der ønsker at være anonym, til Metroxpress.
Når Maria kom hjem fra skole kastede hun op, før hun kastede sig over lektierne. Under en terminsprøve blev det hele alt for meget for Maria, som fik et angstanfald.
Maria er ikke den eneste
Efter angstanfaldet talte Maria med skolepsykologen, og hun kom i benhandling for sin spiseforstyrrelse.
Ifølge Maria er hun ikke den eneste i hendes omgangskreds på skolen, som har tydlige stresssymptomer.
For Maria var det ønsket om at være perfekt, der var skyld i hendes spiseforstyrrelse. I dag har hun lært, at det er okay ikke altid at være den bedste.
Kilde: Metroxpress