Urolighederne fortsætter i Belfast i Nordirland på fjerde døgn, hvor demonstranterne kastede med molotov-coktails, og satte ild på en bil.
Politiet svarede igen ved at indsætte vandkanoner og skyde med gummikugler mod demonstranterne. 82 betjente er tillige blevet såret, skriver BBC.
Myndighedernes reaktion var kraftigt skærpet i forhold til de forgående dage, da der i går blev fundet en hjemmelavet bombe i området.
Det nordirske selvstændighedsparti Sinn Fein har kritiseret både politiet og bombemændene for at bringe uskyldiges liv i fare.
Det er fjerde dag, der er uro i den nordirske hovedstad, Belfast. Uroen blussede op efter den protestantiske Oranje-orden holdt sin årlige march.