En forfærdelig lugt fylder hele soveværelset, da 46-årige Mads Loft vågner. Den smerte, han har haft i kæben de sidste dage, er pludselig forsvundet, men munden er fedtet af en klistret væske. Det er dér, lugten kommer fra.

»Det er katten, der har pisset på mig,« tænker Mads først, men så går det op for ham, at det er en byld i kinden, der er sprunget. For en gangs skyld går han til læge. Det er februar 1996.

Usundt liv

Mads Loft er musiker. Han begynder at spille bas som 14-årig, og selvom han uddanner sig til radiotekniker, er det musikken, der styrer hans liv.

Som 25-årig lever han af at tage rundt med sit band og underholde på spillesteder i Danmark. Det hårde arbejde i weekenden og den usunde mad får langsomt Mads til at bule ud, og hans kæreste Kirsten er i de seneste år mere og mere bekymret for hans helbred.

Hos lægen prøver Mads at tale sig ud af et besøg på hospitalet for at få ordnet bylden.

»Kan du ikke bare sy det,« siger han, men lægen insisterer.

Diagnosen

Inden Mads Loft bliver indlagt, tager en laborant et par blodprøver. Da hun måler sukkerprocenten i blodet, spærrer hun øjnene op.

»Du har sukkersyge,« siger hun til Mads.

Det samme sagde Kirsten for et år siden. Da havde Mads et sår på skinnebenet, der tog unaturligt lang tid om at hele. Han slog det hen og ville ikke engang gå til læge. Det, der er kommet af sig selv, skal gå væk af sig selv lyder hans slogan.

Beskeden fra laboranten rører ikke rigtig Mads. Han har haft det på fornemmelsen, så han indstiller sig lynhurtigt på, at han skal til at tage tabletter for at regulere indholdet af sukker i blodet. Ligesom kamæleonen skifter han farve efter forholdene og accepterer. Det har livet lært ham.

Følelsesløs

Sygehuset behandler bylden, og Mads begynder på kursus for sukkersygepatienter.

Da han vender tilbage til hjemmet i Tilst ved Århus, er han godt klar over, at han ikke kommer tilbage som musiker. Hans fingre er blevet mere følelsesløse, så han kan ikke mærke strengene mere. Det er ikke det store drama, at han skal slippe musikken. Som kamæleonen skifter han igen farve.

De to næste år nyder Mads livet, som han plejer. Han bruger tid med sine to hjemmeboende piger og ser de to udeboende børn fra et tidligere ægteskab, når det er muligt. Livet er godt.

Men i dagene efter nytårsaften 1998 får han ondt i højre fod. Han slår det hen, men aner ikke, hvor alvorligt smerterne skal vise sig at være.