Juncker - pt (ArtPeople)

Simon Gylden - Man On Venus (National Masterpiece Library)

Af Rene Fredensborg, refr@avisen.dk

Egentlig er det noget værre kedsommeligt navleroderi, sådan at skabe en hel trilogi om sig selv og sit liv, når man er så flink og almindelig som Christian Juncker. Men også på treenighedens sidste plade lykkes det den 32-årige sangskriver at få bundet flotte melodiske sløjfer på sine letgenkendelige hverdags-bekymringer.

Det er svært ikke at synge med på Junckers ordlege ( du holder min hånd, jeg holder min mund ), også selvom der i en sang som Al slags vind og vejr går så meget P4-danskpop i parforhold med børn -bekendelserne, at tronen vakler under Poul Krebs (ikke ment som ros!).

Så hellere de fint afdæmpede Vi drømmer og afslutteren Solo ikke alene , der ikke bare er små, stringente popperler serveret på snoretræk, men både i lyrik og arrangement søger dybere. Mere af den stemning!

Anderledes kantet og kompromisløs er Simon Gylden. Plade nr. 4 fra den selviscenesættende slacker-kunstner er dog lige lovlig rodet. Rolling Stones-hyldest afløser countryfolk-pastiche afløser dubidub-diskopunk a la Junior Senior, indtil det hele ender i skabelon-agtige stilmix-anstregelser uden element af overraskelse.

Simon Gylden er skæv og skramlet (og synger nogle virkelig sære ting!), ingen tvivl om den sag, men stik nu den kære mand en producer og et ordentligt studie. Fokus ville gøre rigtig godt.