Danskerne har nogle foruroligende og forældede fordomme, når snakken falder på grønlændere.

For eksempel tænker 40 procent af den danske befolkning straks "druk, misbrug og sociale problemer".

- Mange af tallene er foruroligende og skuffende, især når man tænker på, at man ser flere og flere grønlændere på højskoler og universiteter. Jeg forstår ikke, at tallene ikke er bedre, siger sanger - og grønlænder - Julie Berthelsen.

Undersøgelsen er lavet for Visit Greenland, og 1017 danskere mellem 18-74 år er blevet spurgt om deres fordomme om grønlændere.

De drikker, omsorgssvigter deres børn, bor i små bygder, sejler i kajak og fanger babysæler. Og størstedelen af grønlænderne i Danmark får kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, lyder svarene.

Og de fordomme har Julie Berthelsen også mærket.

- Da jeg kom til Danmark for at studere for 10-12 år siden, sagde de: Stik hende der en ekstra øl. Alt i god mening og for sjov - men så snart man siger, at man er fra Grønland, så hedder det grønlænderstiv og alkoholproblemer.

Men grønlænderstiv burde måske være danskerstiv. En undersøgelse fra april viser således, at grønlændernes alkoholforbrug er faldet drastisk de senest år.

Faktisk drikker en dansker over 14 år i gennemsnit 86 flere øl om året end en grønlænder.

Også folketingsmedlem for det grønlandske regeringsparti Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig, har oplevet fordomme mod hendes kultur.

Blandt andet var folk meget uforstående over, at hun tog sin nationaldragt på, da hun blev student i Danmark.

- Tallene fra undersøgelsen viser, at der stadig er en lav grad af viden om Grønland - og den viden er som regel ikke retvisende for, hvordan forholdene egentlig er, siger hun.

Blandt andet tror 43 procent, at mere end halvdelen af grønlænderne i Danmark får kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Det rigtige tal er cirka 16 procent.

Både Julie Berthelsen og Sara Olsvig mener, at det skæve billede kan ændres ved at oplyse danskerne.

- Det er dansk ansvar at sørge for, at man har et bedre oplyst folk. Og det må ske gennem folkeskoler og gymnasier, hvor man kan regulere i det pensum, der er udgangspunkt for den danske befolknings almene viden, siger Sara Olsvig:

- Når man er i et rigsfællesskab, bør det være en interesse at have et samfund, som kender til forholdene og menneskene i resten af fællesskabet.

/ritzau/