De offentligt ansatte skal ikke stå udenfor eller selv have den store pung op af lommen, når der i disse uger inviteres til julefrokoster rundt omkring på arbejdspladserne. Det giver et klart flertal i en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Avisen.dk blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, udtryk for. 1.058 danskere har deltaget i undersøgelsen.
41 procent siger ’Ja, det er helt i orden’ til spørgsmålet om, hvorvidt offentligt ansatte bør have julefrokosten betalt af deres arbejdsgiver og dermed i den sidste ende skatteyderne. Yderligere 31 procent mener også, at det er i orden, men mener dog, at der skal være et loft på 500 kroner for, hvor meget arbejdsgiveren betaler.
Kun hver fjerde af de adspurgte mener, at de offentligt ansatte selv må betale for festlighederne.
Broget billede
Ser man på, hvordan reglerne er i dag, viser der sig et broget billede ifølge næstformand i HK Kommunal Mads Samsing. Nogle offentlige arbejdsgivere betaler for julefrokosten, andre betaler en del af festen og andre igen overlader det helt til medarbejderne selv at finansiere gildet – og om der overhovedet skal være nogen.
Men udviklingen er ifølge HK-næstformanden klar: Den arbejdsgiverbetalte julefrokost er på retur ligesom andre personalegoder som følge af besparelser i det offentlige. Og den udvikling er helt tosset set fra en personalepolitisk synsvinkel.
- Det er vigtigt, at lederne viser medarbejderne anerkendelse og påskønnelse, og der er julefrokosten en af måderne at gøre det på. Julefrokosten bidrager til det kollegiale fællesskab på arbejdspladsen, også på tværs af faggrænser. Og vi ved jo, at noget kollegial og social tid på en arbejdsplads har positiv betydning for samarbejdet i dagligdagen, siger han.
Med udsigt til mangel på arbejdskraft og konkurrence om at tiltrække fremtidige medarbejdere mener Mads Samsing også, at offentlige arbejdsgivere skal tænke sig godt om, før de gør arbejdsvilkårene så skrabede, at de skræmmer folk væk.
- Hvis man kommer ud i en konkurrence, nytter det ikke noget at have sparet sig ned til sokkeholderne. Det er heller ikke i julefrokosten, millionerne ligger, minder han om.
Tudetosset
For to år siden foretog DFDS Seaways en undersøgelse blandt danske lønmodtagere, der dokumenterede mere egenbetaling og billigere mad og drikke ved de danske firmajulefrokoster. Hver fjerde af danskere berettede, at deres arbejdsplads havde skåret i julefrokostbudgettet i de seneste år.
To ud af tre af de offentligt ansatte, der havde oplevet besparelser på firmajulefrokosten, fortalte, at den tidligere betalte firmajulefrokost nu blev betalt helt eller delvist af egen lomme. Det samme gjaldt færre end hver tredje privatansatte.
Det er en tudetosset personalepolitik, mener arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal fra FOA, som blandt andet organiserer de mange offentligt ansatte sosu’er.
- Mange offentligt ansatte får sjældent et skulderklap, men julefrokosten er en lejlighed for ledelsen til at anerkende det arbejde, folk gør. Det behøver ikke koste det vilde, som mange i jeres undersøgelse også giver udtryk for. Det vigtige er signalet. En af mine venner arbejder i Top Danmark, hvor øverste direktør går rundt i samtlige koncernens afdelinger og ønsker hver enkelt en god jul. Det koster slet ikke noget, men er noget, der bliver lagt mærke til, siger hun.
Glædelig forståelse
Særlig for de hjemmehjælpere og dagplejere, som FOA organiserer, og som arbejder meget isoleret i det daglige, er julefrokosten en kærkommen lejlighed til at mødes med kolleger og ledere, påpeger Charlotte Bredal.
Og hvis FOA-medlemmerne ikke har fortjent en ordentlig julefrokost, hvem har så, spørger hun.
- 74 procent skulle på arbejde en eller flere dage henover jul og nytår, viste en undersøgelse, vi foretog blandt medlemmerne sidste år. Og af dem skulle 19 procent arbejde juleaften, selvom hver fjerde af dem havde hjemmeboende børn. Vores medlemmer arbejder med velfærdsopgaver, hvor vi er noget for andre. Det tror jeg, der er en udpræget forståelse for, og det er også den, der skinner igennem i de glædelige besvarelser i jeres undersøgelse, mener Charlotte Bredal.