Restaurant Kvægtorvet, Rugårdsvej 25, 5000 Odense C. Tlf. 65 91 50 01
Af Jacob Vestergaard
jave@avisen.dk
@BRØD:Restaurant Kvægtorvet klos op ad TV Danmark i Odense er bestemt et besøg værd, hvis man er på udkig efter jordbunden, men alligevel fantasifuld mad.
Onsdag aften indfandt vi os i det tidligere kvægtorvs forbygning, hvor Klavs Styrbæk har huseret, siden DR s monopol blev brudt i 1988, som restauratør dog kun siden 1999.
Vi blev placeret ved et tomandsbord i restaurantens mærkværdige og ekstremt højryggede stole, som dybest set hører 1980 erne og de tidligere 1990 ere til.
Hurtigt var de to kompetente tjenere af hunkøn over os med menukort, vinkort og stor kompetence.
Hver måned sætter restauranten en tre-, fire- eller fem-retters menu fra kortets bestand af skiftende a la carte-retter sammen med en aperitif, appetizer, vin, kaffe og lidt sødt, hvilket vi ikke kunne stå for.
Vores tre-retters koster 695 kroner alt inklusive, mens en to-retters kan fås til 625 kroner og en fem retters til 850 kroner.
Vi valgte to forskellige forretter – laks og lam – og to forskellig desserter – ostesoufflé og ananas med kokosis – men bestilte begge gås til hovedret.
Kort efter kom et glas italiensk spumante på bordet sammen med saltede mandler, miniblinis lavet på Ale No. 16 fra Refsvindinge Bryggeri og en sød mousse på tomater.
Den efterhånden noget banale ale, som tappes industrielt på Bryggeriet Vestfyen, kunne vi ikke smage i de små pandekager, men den relish-agtige tomatblanding var lækker. Kort efter fik vi en chilensk gewürztraminer – Nimbus 2006 Single Vinyard Casablanca – i glasset som fornem, oversøisk ledsager til begge forretter.
Min medspiser var henrykt over sin meget møre lammemørbrad, som blev serveret på et leje af stegt humus, som i udseende lignede en stump pandestegt polenta.
Min forret var også en meget vellykket servering, bestående af tre ikke for søde strimler røget laks, som var overstrøet med et smukt haglvejr af både sure, søde, hårde og bløde bær, kerner og korn.
Henover var dryppet fåremælksyoughurt og syltet ingefær, som var med til at gøre laksen til et velsmagende mesterværk.
Den yderst råvarebevidste Klavs Styrbæk, som dog ikke stod i køkkenet denne aften, skal have ros for sin lyst til at eksperimentere uden at miste sit fynske fodfæste.
I december udgav han en kogebog med gamle danske retter – Mormors Mad – og han har tidligere haft grød på menuen.
I onsdags havde han mod til at satse på noget så utrendy og oldschool som gåsebryst i en tid, hvor ungkokke hellere vil koge det hele i 48 timer, sprøjte saucen ud af en sifonflaske eller putte karry i isen.
Gåsen var rød, saftig og meget distinkt i smagen, hvilket blev matchet fint af et træspyd med en megastor brødcrouton, en skive mango og en stump pære på en grødet blanding af blandt andet korianderfrø.
Vinen var en voldsom blandingsvin fra Sydafrika – Cloof Cellar Blend 2004 Cape West Coast – på ikke færre end seks druetyper, der som en stor svesket rosin med fadsmag sagtens kunne hamle op med gåsens fedme.
Fremragende indtil videre. Men Restaurant Kvægtorvet må alligevel nøjes med fire og ikke fem gafler. Det skyldes det relativt høje prisniveau og især de knap så vellykkede desserter, som mødte os efter fjerkræet.
Min medspiser kan ikke døje ost, så han fik sig et stykke langtidsbagt ananas med blodappelsin og kokosis, der ikke imponerede. Frugten var godt nok bagt mør, men kokossmagen var ikke stærk nok i isen, mente min gæst, mens han nød de sidste dråber af sin australske dessertvin – Orange Muscat & Flora Late Harvest 2006.
Min dessert var et veritalt udstyrsstykke, som desværre ikke fulgte med smagsmæssigt. I en kop var bagt en cheddarsoufflé med et par strimler hyben på toppen, ved siden af stod en skål drys af parmesanost og lyngblomster samt en flødekande med lun blåskimmelostecreme.
Samlet set smagte desserten af bechamelsauce med ost, men der manglede i udpræget grad noget sødt og noget surt, hvilket de to forkølede strimler syltet hybenskal ikke kunne kompensere for.
Heller ikke selvom der var kold – for kold – hvedebock fra Indslev Bryggeri i glasset.
Inden regningen på 1.390 kroner blev betalt to en halv time efter vores ankomst, fik vi en kop bjergmocca og en enkelt delikat petit four som afslutning på et solidt måltid.