Forældre til angstramte børn svarer i en rundspørge, at angsten går ud over børnenes skolegang, og at børnene bliver ensomme af at lide af angst.
Angstramte børn føler sig ensomme, og deres skolegang påvirkes negativt af angsten, viser en rundspørge lavet blandt forældre til angstramte børn.
Det er Foreningen for Børn med Angst, der har foretaget rundspørgen, som 594 forældre til angstramte børn har svaret på. Ud af dem svarer 56,6 procent, at deres barns skolegang i høj grad har været påvirket af angsten. Og 34,2 procent svarer, at deres barn i meget høj grad har følt sig ensom, mens det led af angst.
Formand i foreningen er Mia Kristina Hansen, hvis egen søn selv led af angst i folkeskolen. Hun mener, at for meget af ansvaret for, at børn udvikler angst, lægges over på forældrene, der grundlæggende mødes af mistillid.
- Det tages ikke alvorligt i skolerne, at barnet mistrives psykisk. Jeg oplever også, at børn ikke viser, at de er bange eller har angst, når de er i skolen. Det gør de først, når de kommer hjem. Derfor siger skolen bare: 'Der er ikke noget problem, når barnet er her', siger Mia Kristina Hansen.
Ekspert: Angst kan behandles effektivt
Daglig leder af Center for Angst ved Købehavns Universitet, Barbara Hoff Esbjørn, forklarer, at det kan påvirke barnet negativt både fagligt og socialt, hvis de rammes af angst.
Hun forklarer dog også, at det er forkert at fokusere så meget på, om folk også forstår angsten. Angst skal nemlig opfattes på præcis samme måde som fysiske lidelser.
- Hvorfor skal vi forstå, hvordan angsten er for barnet, hvis vi kan behandle den? Det tager cirka tre måneder, hvis der kun er tale om angst. Problemet med spørgsmålet om at forstå angst er, at det tager udgangspunkt i, at angst er en kronisk lidelse. Angst er en forbigående lidelse og en af de nemmeste at behandle overhovedet.
Hvorfor gør vi det så ikke?
- Der er ofte ikke tilstrækkelige og kvalificerede tilbud ude i kommunerne. Angst kan behandles ret effektivt, hvis vi bruger den korrekte behandlingsmetode - kognitive terapier, hvor der arbejdes med tanker, følelser og adfærd.
- En af grundene til, at vi ikke har tilstrækkelige tilbud, er, at man ikke har fået øjnene op for, at psykoterapi er mesterlære. Du ville aldrig gå til en praktiserende læge og bede dem om at operere dit knæ. På et politisk niveau skal vi beslutte os for, om vi vil uddanne professionelle specialister, siger Barbara Hoff Esbjørn.
Skolelederforening: Ked af at høre det
I november kunne Ugebrevet A4 fortælle, at skoleledere potentielt kunne ende i situationer, hvor der skulle vægtes mellem skolens økonomi og barnets tarv.
Facebook-gruppen 'Forældre til børn med skolevægring' har lavet en rundspørge blandt 100 forældre til børn med skolevægring. Det vil sige børn, der af den ene eller anden grund ikke går i skole. Her svarer halvdelen, at de mener, at skolen har økonomiske interesser i ikke at tilbyde den hjælp, der er brug for. Ifølge Mia Kristina Hansen sker det fordi, skolerne selv skal betale for specialundervisning.
Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, understreger, at mange skoler gør et stort arbejde, når det handler om dialog med forældrene. Han afviser dog ikke, at skolernes økonomiske virkelighed kan føre til afvejninger mellem barnets tarv og kroner og øre.
- Økonomien på skoler i nogle kommuner er katastrofalt ringe, og så er det klart, at de bliver meget nøjsomme med, hvad der bruges penge på, siger Claus Hjortdal.
Betyder det, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for?
- Det vil jeg ikke udelukke, men så kan man klage over det som forælder. Vi er også igang med et samarbejde med Patientforeningen om, hvordan man kan tænke og lave sygeundervisning på andre måder, siger Claus Hjortdal.
Pres på børn og forældre
Når barnet får svært ved at gå i skole, påvirker det også forældrene. Hos Foreningen for Børn med Angst oplever man forældre, der må sygemelde sig eller sige arbejdet op, fordi de bliver nødt til at passe deres barn, fortæller Mia Kristina Hansen.
- At være forælder til et barn med angst føles som at stå på en øde ø, hvor du skal bygge en tømmerflåde af den eneste palme, der er på øen, siger hun.
- Der ligger et pres meget tidligt på børn og forældre, der udløser en form for stressreaktion. Jeg har som forælder følt mig presset til at presse mit barn. De skal være skoleparate, de skal i børnehaveklasse, og når de kommer i skole, er der hele tiden samtaler, og børnene bliver vurderet. På sigt skal alle have en uddannelse, ellers kan man ikke klare sig i samfundet, hører vi hele tiden. Der kan jeg som forælder godt komme til at presse mit barn ubevidst, siger Mia Kristina Hansen.