Socialpædagogerne har netop varslet strejke. Selvom det er en nødvendighed, er det ikke en ønsket situation, siger tillidsrepræsentant.
Strejkevarsler fra forskellige faggrupper er kommet på stribe den sidste uge.
Tirsdag meldte Socialpædagogerne sig også på gaden med et strejkevarsel, hvor 2.750 medlemmer er blevet udtaget.
En af dem er Helene Lynøe, som er socialpædagog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov og tillidsrepræsentant i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland. Frustrationen over arbejdsgiverne er tydelig at mærke.
- Som udgangspunkt synes vi jo ikke, at det er en god idé, at vi skal strejke, men vi kan jo ikke opnå nogen forhandling på andre måder lige nu. Det er som om arbejdsgiverne har lagt et slør ned over os, og at vi ikke kan komme igennem med noget, siger hun til Avisen.dk.
Helene Lynøe og kollegerne håber meget på, at parterne er villige til at komme tilbage til forhandlingsbordet, og at forligsinstitutionen formår at få en aftale på plads.
- Det her er ikke en situation, vi ønsker os. Vi vil helst have forhandlet os frem til en løsning, og vi vil helst undgå at komme i konflikt. For historisk set har fagbevægelsen ikke vundet på konflikter i mange, mange år, siger hun.
Strejken er eneste våben
Strejken bliver af Helene Lynøe betegnet som et våben, fordi det er sidste udvej, når dialogen er bristet.
- Strejken er det eneste våben, vi har, når vi skal indgå en ny overenskomst. Det er den danske model, og det accepterer vi. Forhandling handler om både at stille krav og at gå med på kompromiser. Vi føler jo ikke, at arbejdsgiveren vil gå med på noget som helst, siger hun.
Forhandlingsstridighederne går blandt andet på uenighed om, hvor stor reallønstigningen skal være for det offentligt ansatte. Helene Lynøe ser ikke noget uretfærdigt i deres krav.
- Vi stiller ingen urimelige krav, men vi står fast ved, at vi – som offentligt ansatte – skal have del i det opsving, vi er med til at skabe, siger hun og fortsætter:
- Derfor gør vi det nu. Og vi gør det, fordi vi bliver nødt til at sætte foden ned og takke et meget bestemt nej til det, vi bliver tilbudt. Vi vil ikke acceptere endnu en kriseoverenskomst. I 2011, 2013 og 2015 accepterede vi meget beskedne lønstigninger, fordi der var økonomisk krise. Men nu er økonomien på fode igen, og det skal offentligt ansatte også mærke.
Alvorlige konsekvenser for psykiatriske patienter
Socialpædagogerne er frustrerede over, at strejken tilsyneladende er det eneste, der kan gøre en forskel.
- Vi er rigtig kede af, at vi bliver nødt til at bruge det våben i denne her forbindelse, fordi det i værste tilfælde kan gå ud over vores patienter, siger Helene Lynøe.
Hun tilføjer, at der derfor skal forhandles et nødberedskab, som sikrer, at patienterne ikke tager skade af det, som personalet kan blive nødt til at gøre. Samtidig er det vigtigt, at strejken stadig har en effekt.
- Nødberedskabet er jo til for at få løst de allernødvendigste opgaver. Det betyder, at der er nogle funktioner, der bliver lukket ned, fordi vi ikke kan varetage dem. Det er både i ambulatoriet og på sengeafdelingerne, siger hun.
De opgaver, der bliver skåret fra under strejken, er opgaver, der ikke er akutte eller kan være livstruende for patienterne. Det kan være aktiviteter for patienterne, samtaler der bliver udskudt og længere ventetid. Helene Lynøe kan endnu ikke sige præcist, hvilke funktioner det vil ramme.
Helene Lynøe slår dog fast, at det altid vil have en konsekvens, når man skærer fra over for mennesker, der er udsatte. I dette specifikke tilfælde børne- og unge-psykiatriske patienter.
- Det har altid betydning for den, det går ud over, siger hun.
Derfor gør Helene Lynøe det klart, at håbet for hende og kollegerne er, at strejken viser sig ikke at blive nødvendig. Der er stadig minimum en måned til, at strejken træder i kraft. Samtidig kan forligsinstitutionen udskyde strejken i 14 dage over to omgange. Det betyder, at der potentielt set stadig er to måneder at forhandle i.
- Det her er den allersidste tråd, man trækker i. Det er ikke en tråd, vi synes, er god at trække i, men hvis det er det, der skal til, så er det sådan, siger Helene Lynøe.