Hollywood-stjernen Angelina Jolie er blevet stemt helt til tops i en konkurrence om at være Hollywoods hotteste mor.
Vi skrev i går, at den kønne skuespillerinde endnu engang har adopteret. Og den lille vietnamesiske dreng Pak Thien kan nu glæde sig over, at han har Hollywoods hotteste mor.
Det blev afgjort i en internet-afstemning på siden Pearlanddean.com. Jolie vandt over skarpe konkurrenter som Reese Witherspoon og Kate Winslet.
Andre hotte mødre på top ti var Katie Holmes, Julia Roberts,og Gwyneth Paltrow.
Angelina Jolie har selv været i Vietnam og hente sin Pak Thien, og hun forventes at være hjemme i Hollywood med sin nye dreng i weekenden.
Skuespillerinden skal, før hun kan rejse hjem med drengen, have godkendt adoptionen af de amerikanske myndigheder, så Pak Thien kan få et pas, så han kan komme med hjem til USA.