På et samråd torsdag svarer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på, hvorfor en myndighedsgruppe, der skal behandle blandt andet børnene i Syrien med dansk tilknytning, ikke har mødtes før til februar 2021.
Han forklarer, at det faktum, at myndighedsgruppen ikke har mødtes, ikke betyder, at den ikke har arbejdet.
- Gruppen blev etableret i efteråret 2018 for at understøtte en samlet håndtering af sager om fremmedkrigere og deres børn.
- Det er vigtigt at forklare, at de arbejder individuelt og på kryds og tværs. Arbejdet ligger ikke stille, fordi der ikke er indkaldt til møde i en samlet gruppe, siger Jeppe Kofod (S).
Myndighedsgruppens arbejde er relevant, fordi det er den, der skal stå for at vurdere og planlægge eventuel evakuering af de danske børn i syriske flygtninge- og fangelejre.
Det er et stort politisk ønske fra blandt andre Enhedslisten, at børnene bliver hentet hjem.
Derfor er det faldet partiet noget for brystet, at gruppen ikke har mødtes. Og at ministeren syv gange har henvist til gruppens arbejde i folketingssvar, uden at den altså har mødtes.
På samrådet understreger ministeren, at han har et stort og ærligt ønske om at svare åbent og ærligt på spørgsmål fra Folketinget.
- Myndighedsgruppen bliver kun indkaldt, når der er et barn, der falder inden for regeringens linje for, hvornår en evakuering kan komme på tale, siger Jeppe Kofod.
Han understreger, at regeringens linje er, at det kun kan ske, hvis der er akut livsfare, og barnet ikke kan behandles lokalt. Gruppen har mødtes i februar grundet en fireårig pige, der har PTSD - posttraumatisk stressforstyrrelse.
- Der har ikke været andre sager, hvor det var vurderet, at et barn kunne falde inden for regeringens linje for, hvornår en evakuering skulle overvejes, siger Jeppe Kofod.
Enhedslistens Rosa Lund spurgte derefter ind til, hvordan regeringen kan lade en fireårig pige med svær PTSD sidde i lejren.
- Alle sager med børn gør ondt. Og det gør de her sager bestemt også, siger Jeppe Kofod.
Imens Kofod sidder i samråd kan Berlingske rapportere, at de danske myndigheder tilbyder at hente de fireårige pige med PTSD. Men uden pigens etnisk danske mor og femårige adoptiv storebror.
Ifølge familiens advokat, Knud Foldschack, kommer moren til pigen dog ikke til at acceptere, at datteren rejser hjem alene.
/ritzau/