Rigtig mange 3F'ere er slet ikke sikre på, at de har et job, når kaldenderen viser 2011.
Det viser en undersøgelse fra Fagbladet 3F's Webpanel blandt medlemmer af landets største fagforening.
Og frygten er desværre ikke uden hold i virkeligheden, fastslår ekspert.
"Kortuddannede har en mere sårbar position på arbejdsmarkedet. Når virksomheder går ned i gear, så fyrer man først på lager og i produktionen," siger økonomiprofessor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet.
Dermed går mange på sommerferie med en underlig smag i munden. Mon jobber stadig er der, når jeg vender tilbage?
Men professoren beroliger. Hvis uheldet endelig er ude, så skal der nok vente arbejde et andet sted.
"Nogle gange bliver det fremstillet som om, at arbejdsløshed er meget farligt. Men for mange kortuddannede er det et vilkår, som de må leve med," siger Per Kongshøj Madsen.